Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 35. 651
ei lengere kan bcere dem. Udsuende Skatter ere uden Slaansel inddrevne; Van
magten, Elendigheden, ødeleggelsen gribe fra Dag til Dag paa en forferdelig
Maade om sig. Vi have rakt hverandre Haand paa, at Landets Fcedre og Vise
stulle have Frihed til at gjenfsre Lytte, Velstand og Lovlighet, i Fosterbygden.
Maatte de hsiere og lavere Steender ligesom vi mvdigt og fortroligt rcekke
hverandre Henderne paa, at Fedrelandet stal frelses. Deres Enighed er Rigets
Styrke, deres Uenighed Undertrytlerens Fremgang.
Maatte Sveriges Fcedre og Vise snart byde Sveriges Naboer Fred og Tillio ;
men maatte dette Tilbuo ledsages med den Forsikring, at hver svensk Mand heller
ligger begraven under svenst Jord, end at han seer sit Fedrelands Selvstendighet»
rokket eller oplsst.
Vor Forbundsfelle England stal vide at agte et Folk, som bryder sine Len
ker og befester lovlig Frihed i sit Skjed. Frankrige og alle Aarhundreders Helt
stal heiagte et Folk, som ligner det i Stordaad og Krigerheder. Ruslands og
Danmarks Regenter, uophsrlig arbeidende for sine Nationers Oplysning og
okonomiste Omstabelse, stulle ikke fiendtligen forurolige et Folk, som har det
samme Diemed. Naar al personlig Forbittrelse ryddes tilside, staaer Intet til
bage uden felles Hsiagtelse, felles Fordele, felles Forset at leve eller doe som
selvstendige Folkeslag.
Vi have meo Bedrsvelse feet Sveriges Hjelpemidler spredte, formindskede
over Landets vide Grendse^r, bortstssede uden L)iemed, uden Plan, uden at til
sigte nogen virkelig Nytte, uden Fremgang paa noget eneste Punkt.
Maatte Sveriges sidste, endnu overblevne Krefter ikke af Uforstand misle
des til Ugavn eller virkelig Skade, ifald Fedrelandet paakalder Anvendelsen af
disse Krefter.
Disse ere vore Dnster for Fosterbygden. Vi ville med Glede og Tilfreds
hed ofre Liv og Velferd for deres Opfyldelse.
Stor og yndig bliver for Sverige den Hsitidsdag, da enhver svenst Mand
med bibeholden 3Ere og Selvstendighed vender tilbage til sin fredelige Syssel,
til ny Velstand og til Lykte i sit eget Huus.
Forsvaret paa en af Rigets Grendser er for en kort Tid svekket ved vor
Afmarfch, men hvis Fienden, mod al Sandsynlighed og mod givne Lsfter, benytter
sig deraf, saa stal han, ved vor hastige Tilbagetomst, ved blodige Tab faa erfare
Forskjellen mellem en Krig, som fores af Herskernes personlige Had, og den, som
udfpringer af et trolsst Brud paa Nabovensiab mellem Folkeslagene.
Vi regne paa enhver Krigsbefalingsmands Iver i at virke med os, med
Lynstraalens Hurtigheo og Styrke at virke mod indenlandste Voldsmend og uden
landste Fiender.
Til Slutning vove vi for alle vore elskede Landsmend og Medbrsdre af
alle Stender at yttre det Dnske, at den nys paabudne almindelige Krigsstyr ei
maa vorde udredet, fsrend Rigets Stender have udtalt sig om dens Gyldighed.
Carlstad den 7de Marts 1809.’) Befalingsmanden
over de i Wermeland stationerede Tropper.
’) sAftrykket hos C. A. Adlersparre hai ikke Datum, men denne findes i det Aftryt i
Arndts Schwedische Geschichte, 441 ff, hvorefter dette Bilag i fsiste Udgave er med»
deelt, da Originalen dengang ei var trykt. G. Adlersparre strev denne gribeNde Op<
fordring allerede Bde Januar 1809 i Dkna Gjcstgivcrgaard paa udrevne Blade af
Skydsbogen, da han intet andet Papir havde. Handl. 111. 25. 33.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
