- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
698

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bilag No. 51.
698
franske Keiser i Fredsunderhandlingen ; eller og, om Rigsgrcendsen, som nu paa<
ftaae§, i Forveien er bleven aftalt imellem begge keiserlige Hoffer, tydeligen lcegge
for Dagen for Nationen, [om stoler i Almindelighed paa Frankrige, at man ba
førft har gioet efter, naar ei tcenger Üboei var til Dpfcettetfe üben at [ætte Freds
»cerfet paa Spil, ber lræoe§ faa T^øit af kationene almindelige Stemme, af
Successions-Ordenens fremtidige Fasthed, og Nsdvendigheden af at kncekke et vist
herværende Parti for den forrige Kronprmds. Jeg har strevet et langt Votum i
Statsraadet, som jeg meb det Forste stal sende Dig, og som tydeligen udvitler,
hvor uunbgaaelig nøboenbigt det er at slutte en hastig Fred, for at frelse hvad
der endnu er tilbage af Riget, befceste en endnu vaklende og af deelte Partier
omgiven Trone, forskaffe os en Kronprmds, som vi af meer end een Grund be-
I)øoe, og gioe ©teenlutgarbeibere *) og Consorter lange Nceser, ber give et blodigt
aristokratisk Sindelag Luft til Fordeel for et saakaldet lidende Barn. Mcerkvcer
digt er, at Grev Romanzow (i Folge hvad en i Forgaars ankommen Coureers
Depescher omtale) har sagt til Baron Stedingk: Chaque pays a 868 époques ;
si la Suéde trouverait occasion dans Tavenir de faire ses acquisitions
d’un autr6 «l»t6^ comme nauß en avonß fait du e6t6 de Finlande, nou»
ne pouvons certainement pas nous y opposer." H. E. Stedingk har faaet
Befaling ei at slippe denne Ittring, men med Forsigtighed fole sig for, om dette
vil sige noget mere end en flau Hsfligheds-Phrase for at trøfte os over vort Tab.
Ligesaa mcerkeligt er det ogsaa, at en Hr. Krehmer, en stor Kjsbmand i PeterZ
borg, ffrtøer til ben t>erocerenbe Hr. Lang: Die Sachen konnten hier eine grojje
unb wunderbare Veranderung nehmen". Naar dertil lcegges Engelsimcendenes
gjentagne Formaninger til os at stutte Fred, deres fortsatte Vcegring ved at er
kjende Kongen, deres Lamhed og aabenbare Hensyn mod Rusland, som nu er
gaaet saa vidt, at de have sendt tilbage be 4000 Matroser, som forrige Aar
togeß i Stéfabon paa Admiral ©enjaoinø $taabe: faa kunde det vel hcende, at
Rusland og ©ngtanb ere hemmelig enige om at ncerme sig tit hinanden efter
stuttet Fred med os. Men da kunde det let hccnde, at vi gjennem disse for
enede Omstcendigheder og uden Vanstelighed stk Norge os overlaot. Det Samme
gjcelder og, om vi i Forening med Frankrige stulle angribe Rusland. Dette
Anfalv bliver imidlertid r;eet oanffetigt, efterfom ben engelske Flaade naturligviis
skulde afstjcere alle Communicationer. Du faaer i Dag Armfelts Conversation
med Kaas. H. E. ©tebingf er bleven unberrettet om den Usandhed, som er
bleven sat paa hans Regning.
Jeg haaber, at Prindsen og Du blive tilfredse med ben Maade, hvorpaa
jeg har forfattet Kongens Tale paa Rigsdagen. Efter Din Samtale med
Prindsen turbe vi faae fillrere Dpgaoe om den baartige Rolle, Prindsen af Hes
sen sial have spillet i Norge.
s.
Stockholm den 26de Decbr. 1809.
(Brevets fsrste Deel handler om Freds-Underhandlingerne med Frankrige.)
Jeg sender en Afstrift af Instructionen for H. E. Fersen. Begge Deres
Cxcell. have vceret ncer ved at komme i Rangstrid. Du stal i Overmorgen faae
flere Afstrifter og Detailler i disse Etiket-Sporgsmaal. —H. M. K. anmcerkede,
at Du som Statsraad er af for hoi Grad til at presentere for Prindsen, hvor»
for dette er overdraget Kammerherren. Kulberg kommer med og udncevnes
forud til Expeditions-Secretair. Hans Placering siden som Haandsecretair hos
Prindsen beroer paa H. K. H. eget Godtbesindende. Kongen har befalet mig at
’) figtes formodentlig til Grev de la Gardie, der ansaaes for Gustavianer og
som Possessionat i Skaane eiede Steenlulsgrubei der.^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free