- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
722

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilag No. 58.
722
var endnu mere boutonneret (indestuttet) end fcedvanligt, men fulgte mig dog et
Par Vcerelser lcengere ved Afsieden end i scedvanlige Tilfcelde.
Ligeledes har jeg havt en lang Conference med Alquier i samme Wmne og
Stiil, uden at jeg kunde udlede det Mindste, som jeg kan med Sikkerhed opgive
som Beviis for, at Keiseren vil underststte Pontecorvo. Spsrger D. E. mig,
hvad jeg virkeligen hos mig selv troer, saa svarer jeg, at Keiseren kanske snjler
det; men at han aldrig compromitterer sin Protection i noget Tilfcelde, hvor Ud
faldet er tvivlsomt; men at Alquier har med sig Hemmeligheden af Gaaden.
leg skynder mig at reise hjem, saa snart mine Ctiquetsvisiter give mig
Frihed dertil. Jeg troer min Hjemkomst nyttig for Kongen ved det Begreb, jeg
kan give om visse Ting her, som jeg troer bedre at kjende end nogen Anden;
men som ei ere skikkede til at scettes paa Papiret, hverken en olair eller en enitlre.
..Spsrger D. E. om mine Tanker om Prinds Pontecorvo, saa svarer jeg
oprigtigt : at jeg for ham har en übegribelig stor Hoiagtelse, ei alene som Stats
mand og Feltherre, men som dydig og cedel Mand. Vox populi, vox vei.
Hele Tydskland og hele Frankrige have denne Tanke. I sit private Liv er han
her et virkeligt Exempel uden Lige; god Mand, god Fader, god Ven, god For
mand, er han elsket af Alt, hvad der omgiver ham. En Slags Independance
i hans Vcesen har rimeligviis givet Anledning til den Mistanke, at han staaer
sig mindre vel hos Keiseren. Jeg har dog flere Gange feet dem sammen, uden
at see Anledning til denne Supposition. At han virkeligen er hsiagtet af Kei
seren, vide Alle. Nu har jeg sagt Alt, hvad jeg veed om Prinds Pontecorvo —
Alt, hvad jeg har gjort i Anledning af Msrners Ctourderie. Jeg har vceret et
Slags Diplomat her, og jeg har saaledes ågeret en ooNße(zuenoe. I Sverige
bliver jeg simplement Baron Wrede, og min Stemme giver jeg til den meest
Fortjente. "
Afskrift af et Brev fra Grev Wrede, 16de Juli 1810.
En- Attaque paa Qinene nsder mig til at indstille den Hastighed, hvor
med jeg hidtil har gjort min Reise, og derfor afsender jeg med en Coureer Ba
ron Lagerbjelkes Depescher. Saasnart Baron Msrner var afreist fra Paris, under
rettede jeg strax Baron Lagerbjelte om Msrners underlige Besiikning, og hvad
jeg havde gjort for at folge denne Sags Spor. Jeg lader det staae derhen,
om Sveriges politiske Stilling tillader at vcelge en Franstmand til Tronfslger;
’men at ville en Mand uden personlig Fortjeneste, er at tegne vor Dodsdom som
Stat. D. E. behage at tilgive min Aabenhjertighed : af Alle dem, som mulig
kunne komme paa Tale ved Tronfslgen, anseer jeg Prindsen af Augustenborg
som den mindst passende. Jeg har omgaaes med Mennesker, som kjende ham
personligen, og mit Omdsmme er ei paa det Lose. (pk nolt)."
I Ørebro forøgebeg bagtigen det Parti, som ønffebe S^rinbfen af $onte=
coroo til SEronføtger. 9Zceften eller aldeles Ingen tænfte paa Kongen af Dan
mark. Historien om denne Herres Forssg paa at opnacte den svenske tronfølge,
findes i mit Bibliothek. Den 22de Juli ankom Grev Srebe til ©refcro og be
fsgte mig Dagen ester. Han syntes ikke ba faa cnt^ufiaftiff for Prind
sen af Pontecorvo, som han fyabbe bæret i sine 33re»e, men talebe
dog altid for ham. Cest le seul Frangais qui j"ai trouvé å Paris (sagde
han) ; les autres généraux sont des Allemands roides et ennuyeux. Man
tan ikke ncegte, at Alt, l^oab der fornemmeligft ffaffebe SJ3rinbfen Venner, var
Svenskernes gamle Hengivenhed for Frankrige, og Haab om Keiser Napoleons
SSenffab, tittigemeb Dt>erkoiiBning om hans ftrigSfonjl, SKappcr^eb og Ktøgt.
Baron Sagerbjelfeg 2)e^efc^er begyndte at blive interegfantere. De vare vel
skrevne; men hans åttringer vare faa opffruebe, at han r;aabebe at kunne forklare
dem til benB Fordeel, som til Slutning skulde blive valgt. Hvad der fattedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0734.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free