Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vasdragene i Norge. (L. K. Daa. 1859)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Numedals-Laagen og i den Række af Elve, som jevnsides strømme igjennem
de svenske Lapmarker til den botniske Vik.
Disse Særegenheder og — vi maa tilstaa det —
Ufuldkommenheder ved vore Elve have ogsaa havt en besynderlig Indflydelse
paa deres Navne. Den allerstørste Del af de norske Elve have —
intet Navn. Der findes ikke blandt Almuen eller dem, som bo ved
Elven, noget Navn for dens Helhed fra Udspringet til Udløbet.
Man har Navn paa det Stykke af Elven, som løber imellem to
Sjøer, og paa hver af disse. Navnet er da sædvanligen taget af
Gaarden eller Bygden (hvis det ikke er det intetsigende Navn
Stor-Elva). Men det hele Vasdrag har intet Navn. Grunden hertil er
naturligen den, at Vasdraget ikke har nogen Vigtighed for en
Samfærdsel, hvortil det er ganske utjenligt. Dersom det ikke bruges
til Tømmerfløtning, er det i sin Helhed ganske unyttet. Og selve
Trælastens Fremdrift bevirker ikke, at nogen rejser langs hele
Vasdraget og bliver kjendt med det fra Ende til Ende. Denne
besynderlige Ting, at vore fleste Elve ikke have noget blandt Folket
kjendt Navn, vidner naturligvis om, at det ikke har brydt sig om
at kjende dem.
Heller ikke benævnes de Elve eller Floder. Det ægte norske
Ord er Vasdrag, hvilket ogsaa er det eneste, som betegner deres
af Indsjøer, Elve og Fosser sammensatte Løb. Vi have nu i vore
Bøger Kvænna, Mjøs-Vand, Maane-Elv, Tin-Sjø, Hitterdals-Elv,
Hitterdals-Vand, Sauer-Elv, Nordsjø, Skiens-Elv. Alle disse ere dog
kuns et eneste Vasdrag.
Dersom imidlertid de Elve, der flyde over et Leje af haardt
Urbjerg, have store Mangler med Hensyn til Sejlbarhed, have de
et ubestrideligt Fortrin i Vandets Klarhed og Renhed. Vore haarde
Bergarter afsætte faa Emner, som ikke strax i den første Indsjø
bundfældes. Af enhver saadan naturlig Kum strømmer derfor Vandet
ud i den højeste Skjønhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
