Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Statshusholdningen. (Finantsdepartementet. 1878)
- Det norske Vejvæsens Udvikling før 1814. (Y. Nielsen. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Aktiva og Passiva vise sig jevnt voxende i gunstig Retning,
idet Afbetalingen paa Statsgjælden, i Forbindelse med hvad der af
Statskassens Indtægter anvendes til Erhvervelse af Aktiver,
overstiger hvad der af Aktiverne forbruges til Bestridelse af Statskassens
Udgifter.
*
Det norske Vejvæsens Udvikling før 1814. |
| (Af Yngvar Nielsen.) | [1] |
| ———— |
Faa Lande have i den nyeste Tid forholdsvis gjort saa meget
for sit Kommunikationsvæsen som Norge. Det er ikke længere
end siden 1793, at General-Vejmesteren i Kristiansands Stift
fremsatte det som det rimelige Maal, hvortil der kunde arbejdes «i et
Land, hvor Naturen er saa vanskelig som dette», at bringe
Bygdevejene op «til taalelig gode Rideveje». Og nu er der neppe en
Bygd, i Indlandet ialtfald, uden den har sin gode Kjørevej, ja
mangesteds Chausseer. Og paa Hovedruterne ere ikke blot de
gamle bakkede Veje omlagte og derefter ombyttede med Chausseer,
men de fortrænges allerede af Jernbanerne. Men Sagen var, at i
1793 kunde man endnu ikke komme frem med Kjøretøj overalt
paa de store Kongeveje, f. Ex. mellem Bergen og Kristiania. Der
var arbejdet paa Kjøreveje i noget over hundrede Aar; men først
efter Midten af det 18de Aarhundrede var der taget fat med
Kraft.
Den ældste Kjørevej i Norge er ikke ældre end det 17de
Aarhundrede. Kristian den Fjerdes Norske Lov havde ladet de gamle
Bestemmelser om «Vejrydning», der blot forudsatte Rideveje, bestaa,
og det varede længe, før tilfredsstillende Love gaves; ja først i dette
Aarhundrede fik Norge en ordentlig hel Vejlov. Det synes at være
Kongsberg Sølvværks Anlæg, som man har at takke for den første
[1] I Sammendrag efter en Afhandling i (Norsk) Historisk Tidsskrift B. IV. (1877), S. 218—267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0144.html
