Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Finskoven. (Eilert Sundt. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finskoven.
(Af Eilert Sundt.)[1]
*
Midt inde mellem de norske og svenske Bygder have flere
Familier af kvænske Finner i lange Tider havt Tilhold; paa
den vidtløftige, skovbegroede Aasstrækning mellem den sydlige
Del af Hedemarkens Amt i Norge og Vermland i Sverige,
paa begge Sider af Rigsgrændsen, er endnu en saare mærkelig
Levning af denne Koloni af Nybyggere fra Finland, Finskoven som
den heder paa den norske Side, Finmarken som den kaldes paa
den svenske.
Det var en skyet Sommermorgen 1848, jeg fra Gaarden
Hofaas, i Brandvold Annex til Grue Præstegjæld i Solør, red op over
den Aasstrækning, som paa den østlige Side begrændser Glommens
Dalføre, for ind mod den svenske Grændse at komme ind paa
Solør Finskov. Den første Del af Rejsen var en almindelig
Sætertur; Vejen førte mig forbi flere i den yderste Rand af Skoven
liggende Sætre, som tilhøre de norske Dalgaarde. Det af Finnerne
beboede Strøg ligger længere inde og er om Vinteren, naar Sætrene
staa tomme, ved et nogle Mile bredt, mennesketomt Skovland
adskilt fra den norske Bygd nede ved Glommen. Da jeg tog Afsked
fra den sidste Sæter, var det med en Følelse, som om jeg skulde
begive mig ind i et fremmed Land. De regnsvangre Skyer laa
tungt over de mørke Aaser; der var dystert rundt omkring mig, og
ingen Vej, men kun Sporene af Skovfinnernes Fødder, som havde
afslidt Lyngen over Stenuren, og hist og her nogle Stokke, lagte
som en Bro over en strid Skovbæk eller en altfor blød Myr, vidnede
om Civilisationen i Finnernes Rige. Jeg var halv ængstelig, da jeg
efter to Miles Ridt nærmede mig til den første Finnegaard,
Græsbjerget ved Skadsen-Søen, og henvendte mig til den første Fin; jeg
tænkte mig, at han, den foragtede Fremmede her i Landet, vilde
undse sig ved at tale om sin Finneherkomst og kanske betragte
[1] E. Sundt, Beretning om Fante- og Landstrygerfolket i Norge, Kristiania
1850, S. 192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0203.html
