Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røldal. (O. N. Løberg. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umiddelbart efter Røldals største Helg, Santhans-Helgen, da de fleste
Fremmede vare forsamlede. Især var det et Hestemarked, og som
saadant ledsaget af al den Svir og Sværm, som et Hestemarked
plejer at føre med sig. Det vedvarede i fulde otte Dage, og i den
Tid samledes her oppe i Fjeldet de ryggesløseste af Ryfylkes,
Hardangers og Thelemarkens Hesteprangere og andet løst Pak,
hvor de da uden Politiopsyn og uden nogensomhelst Kontrol førte
et saa vildt og tøjlesløst Liv med Drik og Dands og Slagsmaal
og al anden Uterlighed, at Røldals Marked snart blev lige saa
berygtet som dens Kirke bekjendt. Foruden de til Kirken valfartende
Pilgrime samledes Ungdommen af begge Kjøn fra de nærmeste
Bygdelag, og ikke alene paa selve Markedspladsen, men rundt hele
Bygden gjenlød der Nat og Dag af deres vilde Sværmen.
Markedspladsen laa ved Røldals vandets indre Ende, men den, som nu
vises denne Plads, skulde have vanskeligt for at tro, at der var
Rum for nogen stor Ansamling af Mennesker; thi den er en Slette,
saa opfyldt af større og mindre Stene, at man knap kan sætte
Foden paa grøn Mark, og at en Hest her kun med Vanskelighed
kan ledes frem. «Aa lel kan du tru, at mangen Dans er snud
paa Fætta her», sagde en ældgammel, men paa Sjæl og Legeme
rørig Mand i Aarene nogle og Tredive til Beretteren, som ytrede
sin Forundring over, at Stedet kunde være benyttet som
Markedsplads, «og», lagde han til, «mangen gild Gamp er her sprængt,
og mangen spræk Kar er her dængt». Han meddelte forskjellige
Hændelser fra sin Barndom og fra endnu tidligere Dage, som
vidnede om den Raskhed og det vilde Liv, som i den Tid førtes,
fornemmelig af «de galne Austmenner», om Slagsmaal og Røveri og
selv om Drab, om Folk, som med mange Penge vare rejste fra
Markedet, og som aldrig vare komne til sit Hjem, samt i
Forbindelse dermed om mistænkelige Personer, som med et vare blevne
rige. Paa Spørgsmaal, om han godt kunde huske den Tid, og om
hvor gammel han var, svarede han, at han var «16 Aar ældre end
den store Flaumen», og at det var i den, Markedspladsen var
bleven oversaaet med Sten. Siden var der ingen, som vilde
overlade noget af sin Jord til saadant Brug, da Bygden følte sig altfor
ulejliget ved det store Uvæsen, som under Markedet øvedes, helst
af «Utmænninger», og da disse endda vilde tage sig tilrette og
drive del vilde Bestyr hvorsomhelst og paa en Maade gjøre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
