Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk og Levemaade i Lofoten. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søfugle stoltelig sejle afsted paa det glatte Spejl, naar Maageflokkene
som Sneskyer stryge hen over Vangen, og Bogfinken og Blaakjælken
synge i Birkeskoven, da kan man uden stor Fantasi drømme sig
hen, hvorsomhelst man har fundet den lille Plet, der i Tankerne
bestandig staar som det Paradis, hvor man vilde leve og dø; og
naar Midnatssolen over det hele kaster sin magiske Belysning, og
Fjeldene gløde i den herligste Rosenfarve, da skulde det være
underligt, om ikke mange i sit Hjerte vilde indrømme, at de ingensteds
havde set en saa dejlig Egn.
Men dette er Sommerbilledet, vil man sige; men tænk nu den
kolde, lange og mørke Vinter og de frygtelige Storme! Ja, det er
sandt; men ogsaa herom gjør man sig dog overdrevne Forestillinger.
Man savner heroppe den friske, behagelige nordiske Vinter, de grønne
Naaleskove og Slædeturene; Slud, Regn og Storm er det jævneste
Vejr. Men saa er man heller ikke udsat for Østlandets bidende
Kulde, og stundom klarner det da ogsaa op, Sneen bliver liggende,
og nu kan man kjøre overalt; Slæderne komme frem, og under
Dombjældeklang gaar det lystigt afsted under en Himmel, hvorpaa
Nordlysene udskyde sine Flammer i den rigeste Farvepragt. I
Oktober Maaned gaar det hurtigt nedad med Dagslyset, og i
Begyndelsen af December forsvinder Solen af Horizonten; men man tager
dog feil, naar man tror, at Folk deroppe i denne Tid bestandig
rave i Mørket. Naar Himlen er rigtig overskyet, eller Havskodden
har lagt sig indover Fjordene, da vil man ved Middagstid vel behøve
Lys for at læse fin Stil eller skrive; men er Vejret nogenlunde
oplyst, vil man i en 3—4 Timer kunne se at foretage alslags Arbejde,
og ingensinde er Mørket saa stærkt, at man desformedelst ikke skulde
række at rejse et Par Mile om Dagen. Men hvad kan det nytte
at rejse? siger man, her er jo Ingen at søge Adspredelse hos;
adskilt fra hele Verden er man henvist til sine egne fire Vægge, og
det bliver man i Længden kjed af. Der er noget i denne Anke,
og man er i det væsentlige henvist til den selskabelige Hygge, man
kan have i sin egen Familiekreds. Men er det ikke ofte saaledes
paa Landet? Ja, naar alt kommer til alt, gives her maaske mere
Omgang end i mange andre Egne. Her er Embedsbrødre at besøge,
og her er Handelsmænd, hvis Selskab er ligesaa behageligt, og ere
Besøgene sjeldnere, saa ere de ogsaa længere, og Fornøjelsen smager
desto bedre. Ungdommen faar sig snart en Dans, og de Gamle et
Slag Kort, og naar man en mørk Vinteraften kunde titte ind i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
