Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fanterne. (Eilert Sundt. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt Sted i Skoven oppe paa Aasen. Overalt er det tyst og stille
i Dalen; kun hist henne i Lien, hvor Maanen ikke naar frem med
sit Skin, pusle nogle Skøjerfolk; de maa vel flygte efter et
Indbrudstyveri eller Hesteran og sætte tilskovs. Men oppe i Skoven,
paa en aaben Plads, har et Taterfølge lejret sig. Endnu blusser
Baalet lystigt; thi Familien har nylig holdt sit Maaltid paa det deri
helstegte Faar. Ganske nær ved Baalet, under en svær Furu, hvor
et Teppe er anbragt som Telt, ligger en Oldemoder, vel tilpakket
med Fjærdyner og Renfælde; halv skjult under hendes Klæder
ligger en styg, ragget Hund, som allerede begynder at snøfte. Paa
den anden Side af Ilden steller en ung Romni med sit Barn; til
Vinteren skal Barnet puttes i en Pose og forvares vel under
Renfældene i Slæden hos Oldemoderen; men nu om Sommeren har
det, temmelig fast indsnøret, maattet bæres paa Moderens Ryg og
strækker nu med Velbehag de stivnede Lemmer mod det varmende,
blussende Baal. Nær hos sidder et Par Karfolk og søge at forenes
om Delingen af Udbyttet ved den sidste bedragerske Hestehandel;
de ere nok nær ved at blive Uvenner, siden deres Blikke og
Ansigtsmuskler spille saa vildt, lig Flammerne mellem de sorte Brande.
Hen under en Busk sidder en Gut og en Jente og gantes, og lidt
længere borte høres et Par Heste at ryste sig og vrinske; de have
vel ogsaa havt en lang og besværlig Marsch den Dag, med
Kløvsadler og Bylter. En Smaagut rager fornøjet i Ilden, og lidt
derfra ligger en stor Mand med Hovedet indsvøbt i et mørkt Klæde,
som han om Dagen bærer løst kastet over Skuldrene som et Draperi.
Det hører til disse Orientaleres Naturel, at de, mætte og vel
forsynede, kunne se saa inderlig dorske ud, og endda i næste Øjeblik,
ved mindste Lyd eller Varsel, springe op som en Kat; men denne
Tater sover nok med vaagent Øre, siden hans Haand endnu kraftigt
omslutter Messinghaandtaget paa Midten af den med glindsende
Dopsko prydede Tjukni. Og nu gjøer Hunden! Pludselig er alt i
Bevægelse! Der kommer Folk tilsyne mellem Træerne. Er det
en Muskro med sin Trop Buroar? Aa nej, det skjønnes snart, at
det er bare Dustus-Mangare, og de raabes temmelig haanligt an.
Men disse ere talrige og have mellem sig en bekjendt Slagsbroder
af Flintian- eller Griffenfeldt-Følget; de svare trodsigt og ville just
ikke flygte. Nu begynder en Scene! Med hæse Skrig svinger den
gamle Hex sin Stav i Luften, og ved det første Glimt af Kniven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
