Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fanterne. (Eilert Sundt. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Vaagevis og Dun i Pundevis og andre gode Ting, og med sine
Heste og Slæder fare de da atter storsnudede op og ned gjennem
Dalførerne paa begge Sider af Kjølen og Dovre. Det kan ogsaa
hænde, at et og andet Følge ligesom til Afvexling tilbringer en
Sommer inde i Landet og mest oppe paa Fjeldene ved Fiskevandene
og Sætrene; de skulle her vise sig som mærkværdigt heldige Fiskere,
og Sæterpigerne maa vel ogsaa betale dem adskillig Tribut. Kort,
de indrette det saaledes, at der neppe er nogen Afdal eller
Fjordbund saa skjult og afsides beliggende, at den jo nu og da, mere
eller mindre regelmæssigt, faar Besøg af disse sælsomme Gjæster.
Men man følge Fantefølgerne ind i Husene for at se det
Overmaal af Brutalitet og Vold, hvormed de forstyrre Folkets Fred!
I Værdalen, netop paa det Punkt, hvor Jæmtelandsvejen bøjer af
fra Landevejen langs Trondhjemsfjorden, ligger en pyntelig
Husmandsstue. Der, tænkte jeg, maa man have god Anledning til at
betragte «Vandringernes» Færd, og jeg bedrog mig ikke.
Husmanden fortalte, hans Kone fuldstænddiggjorde og nogle
tilstedeværende Naboer bekræftede følgende Historie. En Aften sent —
det var tidligt om Vaaren, strax efter Levanger Marked —
dundrede det paa Døren; denne aabnedes naturligvis i største Skynding
af de af sin dybe Søvn opvaagnede Beboere, og et Fantefølge paa
to Mænd og en Kvinde bad og fordrede og truede og tiltvang sig
Indgang og Natteherberge. Husfolket havde intet andet at gjøre
herved end at holde sig vaagne og give Agt. Indholdet af en
Brændevinsflaske drev snart Vildheden hos de Fremmede til det
Højeste, og begge Karfolkene røg op i Slagsmaal. Husbonden
kunde ikke stagge dem; alting, baade levende og dødt, maatte vige
for deres Spark og Tag. Tilsidst satte Manden sin Kone og sine
Børn ind i et Sidekammer, skjød en Seng foran Døren og løb saa
— man forestille sig, hvorledes Angst og Harme har bevinget hans
Skridt! — efter «Kongen», Bygdevægteren, der boede et godt
Stykke Vej borte. Tilbagekommen med denne finder han blandt
andet Stuedøren knust og et stort Væggeskab væltet overende, den
ene Fant liggende som død paa Gulvet og den anden vanvittigt
dandsende og hujende og trampende paa sin Kammerats Bryst.
Hvad var der nu at gjøre? Husmanden med Bygdevægteren maatte
holde Vagt, til det gryede ad Dag. Da gik Vægteren til
Lensmanden, for at faa hans Hjælp og Trøst, men kom tilbage med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
