Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
I. E. Sars,.
derlig Betydning, var det sikkert ikke fordi de her maatte
undvære saadanne Rettigheder, som det var lykkets dem
at opnaae i Bergen, eller fordi de her maatte finde sig i
en friere og mere udstrakt Concurrence*). I Oslo og
Tønsberg saavelsom i Bergen arbeidede de conseqvent og
udholdende til det samme Maal; paa begge Steder havde
de en afgjort Overlegenhed i Capital og
Handelsforbindelser, Eftergivenhed eller aabenbart Medhold hos Regjeringen
at støtte sig til, derimod kun en svag Modstandskraft hos
o ’ n
de Norske Borgere at bekjæmpe. — Det var
fornemmelig Rostockerne, som dreve Handel paa det sydlige Norge,
og det var fornemmelig siden Midten af det femtende
Aarhundrede, at der blev tilstaaet dem store og for de Norske
Borgere ødelæggende Rettigheder. Christopher af Bayern
gav ved et Brev af 22 October 1447 alle Rostockere,
som besøgte Norge, og navnlig Oslo og Tunsberg, Ret til
at kjøbe og seige Gjest med Gjest, til åt holde egen
Huus-holdning og blive Vinteren over, hvortil Byernes Raad
skulde skaffe dem Herberge, samt til at handle med
Bønderne i alen- og lispundeviis**), og disse Privilegier bleve
af de følgende Konger, Christian I og Hans, oftere
bekræftede og udvidede, trods Borgernes Klager og det Norske
Rigsraads Modforestillinger. Vintersidderne i Oslo og
Tunsberg nøde Begunstigelser med Hensyn til Toldert; de vare
ligesom de Contoirske fritagne for alle borgerlige Tynger;
de droge ligesom disse en Skare Haandverkere med sig,
*) Om Hanseaterne i det søndenfjeldske Norge se fornemmelig
Langes Bidrag til Unionshistorien i Norsk Tidsskrift for
Vi-densk, og Liter. I Bind.
**) Af Lappenbergs Sartorius II. 43 4 sees, at de allerede i det
fjortende Aarhundrede tiltog sig de her opregnede Friheder;
men udentvivl er først ved det ovenfor nævnte Brev bleven
dem tilstaaet som Rettigheder, hvad de indtil denne Tid
vistnok havde practiseret, men i Strid med udtrykkelige
Lovbud og derfor neppe uanfegtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
