Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 23
drede neppe mere end den ubetydelige Deel, som ligger
paa Østsiden af Vaagen og i Vaagsbunden, ordentlig
bebygget; men Byen maa dog have have havt et mere
storartet Præg end nuomstunder, saalænge der fremme paa
Holmen hævede sig en Klynge af anseelige Pragtbygninger:
Christkirken med Biskopsgaarden og Chorsbrodregaardene,
Kongsgaarden, Apostelkirken og Prædikeklostret med dets
Kirke, medens det vidtløftige Munkelivkloster hævede sig
paa Nordneset. Throndhjem med sine fem Klostre og sine
mange Kirker havde udentvivl et. stateligere Udseende end
nu, skjønt den egentlige By neppe omfattede mere end et
Par smaae Gader*). De fleste af disse Pragtbygninger
gik tilgrunde eller forfaldt i Tiden nærmest før og nærmest
efter Reformationen. Throndhjem hjemsøgtes i 1531 af en
Ildebrand, hvorved saagodtsom den hele By lagdes i Aske;
de fleste af de afbrendte Kirker bleve ikke igjen opførte,
og Domkirken fik ved denne Leilighed det sidste og haar-
o o o
deste Knæk, som den siden aldrig kunde forvinde. Af
Klosterbygningerne gik Minoritternes tilgrunde ved
Ildebranden, medens Bakke og Helgeseter bleve ruinerede 1564,
formodentlig ved Svenskernes Indfald **). I Bergen foretog
Eske Bilde 1531 sit bekjendte Ødelæggelsesverk, hvorved
Kirke- og Klosterbygningerne paa Holmen bleve nedbrudte,
og i 1534 lod Thord Roed det nogle Aar tilforn
seculari-serede Munkeliv opbrende. Tunsberg hjemsøgtes i 1536
af en Ildebrand, hvorved de fleste af Byens Kirker og
begge de her beliggende Klostre lagdes i Aske for aldrig
mere at reise sig. I Oslo var Mariekirken, Nonneseter,
Olafsklostret o. fl. kort Tid efter Reformationen ganske
forfaldne, og Muursteen fra de gamle Kirker og Kapeller,
hvor ingen Tjeneste længere holdtes, bleve anvendte til
Reparationer paa Akershuus Slot***).
*) Munch, Det Norske Folks Hist. III. 1. 8 96 — 99.
**) Lange, Klosterhistorie, 2 Udg. S. 218.
***) Nor. Rigsregistr. I. 204; Langes Klosterhist. 191, 435.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
