Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 53 7 — 1 8 1 4]. 127
lenter, Flid, Fortjenester havde ingen Anseelse, naar de ikke
vare forenede med en høi Plads i Rangforordningen; de
nyttigste Beskjeftigelser bleve ringeagtede, fordi de ikke
aabnede sine Dyrkere Adgang til en Titel. Yed Rang- og
Titelvæsenet bleve alle Samfundets høiere Klasser paa en Maade
indlemmede i Hoffet og kom snart til at dele de Egenskaber,
der ere characteristiske for et Hofslæng: den tomme
Forfængelighed, den krybende Underdanighed mod alle
Høiere-staaende, den fuldstændige Mangel paa Characteer og
borgerligt Mod. Om disse Egenskaber vidner hele den Danske
Historie efter Souverainitetens Indførelse: den har ikke en
eneste politisk Characteer at opvise, ikke en eneste Mand,
der har havt Mod til at føre et frimodigt Sprog ligeoverfor
Hoffets Mægtige eller til at fastholde en fra deres forskjellig
Overbeviisning. Men udentvivl frembyder den Struenseeske
Catastrophe det meest iøienfaldende Vidnesbyrd om, hvor
dybt det Danske Folk var degraderet i politisk Henseende
ved en hundredaarig Enevælde. Saa ugunstig- man end vil
O O o
domme om Struensee som Statsmand, — og han var visselig
en for politisk Klogskab blottet Doctrinair, — saa maa det
dog indrømmes, at hans Regjering var den meest oplyste og
mindst fordomsfulde, som Danmark havde havt siden
Enevældets Oprettelse. Ikke destomindre lykkedes det ham
ikke at vinde nogen Sympathie eller Understøttelse hos
Folket, som tvertimod synes at have befundet sig meget
ilde ved at være bleven rusket op af sin Søvn ved hans
frisindede Reformer. Han vakte Uvillie mod sig, heder
det, fordi han viste aabenbar Ringeagt for Landets Sprog
og Nationalitet; men en saadan Ringeagt havde ogsaa
tidligere Regjeringer lagt for Dagen. En mere virksom
Aarsag til at gjøre ham forhadt var det udentvivl, at han ved
sine for des hele Samfund aabenbart gavnligt Reformer
ikke tog Hensyn til at en enkelt Mand eller enkelt Familie
kunde lide Tab, at han søgte at indskrænke Rang- og
Titelvæsenet og at befrie Statskassen fra den Mængde over-
O O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
