Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tingene, i Modsætning til andre Nationers Tankegange. Vi forbinder på det
kunstneriske Område visse Begreber med asyrisk, ægyptisk, græsk, italiensk,
fransk o. s. v., Begreber som gjælder for alle Tider gjennem Forfald og
gjerne efter Nationens Død. Og det gjør vi, fordi intet Folk kan gjøre
Fordring på å kaldes en Nation, med mindre det har vist en speciell intellektuel
Vilje og en Særmening på det åndelige Gebet. Dette er Nationens Regalier,
Tegnene på dens Værdighed.»
Olavsskrinet i Nidarosdomen.
Men da Norge sank ned i politisk avhengighet av en annen makt, var
det en fremmed kultur som trengte inn over landet. Ja, denne fremmede
makt søkte ikke bare å påtvinge vårt land sin kultur, men drev det endog til
å røve og tilintetgjøre våre dyreste kulturverdier. Nicolai Wergeland skrev
herom i sin bok «En sandfærdig Beretning om Danmarks politiske
Forbrydelser imod Kongeriget Norge»:
«Ja, for at ikke lade nogen Forbrydelse uøvet imod dette ulykkelige
Folk og Land, skammede man sig ikke engang ved Kirkeran og
Helligdommenes Plyndring. Arrigere end Fiender, barbariske som Saracener og
Vandaler, uden Ærbødighed for Kirkernes, for Oldtids-Monumenters, for
National-Eiendommenes Helligdom, udplyndrede og ødelagde vort Broderfolk, (paa
det at ingen Levning skulde være tilbage af Norges fordums Herlighed) det
stolteste Mindesmærke, som Norge, som hele Norden ejede indenfor sine
Enemærker, Trondhjems Domkirke. De kjække Trønder maatte see paa, at
et Folk, som de saa ofte havde skræmmet, nu fordristede sig til at lægge
Haand paa deres over hele Christenheden berømte St. Olufs Skrin. Hvad
denne Kirke og denne Kiste var, kan man erfare af Peder Clausens og
Schjønnings Beskrivelse over samme; og vil man deraf tillige erfare,
hvorledes Christian den 3die i Reformationens Tid holdt Huus dermed. Man
brændte paa Kirkegaarden Biblioteket og Archivet, iblandt hvis Brevskaber
uden Tvil vigtige Dokumenter til Norges Historie indeholdtes. Man ødelagde
Kirkens Ornamenter og Bygninger. Man rev bort, for at føre til Kjøbenhavn,
Guld, Sølv, Ædelstene, dyrebare Klæder, Klokker, Marmor- og
Alabaster-støtter o. s. v. af Olufs Skrin, af Altertavler, og andre Helligdomme,
hvoriblandt, som Peder Clausen og Schjønning berette, ogsaa den skjønne Steen,
Erkebiskop Erich Valken dorph kjøbte for 20 Læster Smør (en anseelig
Summa efter vor Regning) og lod sætte i den ene Ende af St. Olufs Skrin; om
hvilket Skrin med Tilbehør man kan gjøre sig en Forestilling, naar man ved,
at der udfordredes ikke mindre end 60 Mand til at bære det i prosession.»
En del av disse kunstskatter gikk til bunns under transporten til
København. Noe kom imidlertid fram til København og der har man kong Kristian
den 3djes kvittering av 1549 som han ga Jens Tillufson. I denne kvittering
nevnes ifølge samme bok av Nicolai Wergeland:
«det inderste sølvforgyldte St. Olufs Skrin veiende 6500 Lod Cdlnsk
Vægt, St. Eistens sølvforgyldte Skrin 816 Lod, St. Bernhards Skrin, stafferet
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
