Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 13 —
Erkjendelsen heraf flk straks og spontant
udslag i Norge. Såsnart efterretningen om
Kielertraktatens afslutning nådde landet, vakte
den overalt forbitrelse. Norges daværende
statholder, den danske og norske prins Kristian
Fredrik, sammenkaldte til Eidsvold, i nærheden
af Kristiania, en rigsforsamling som
repræsen-tered de forskjellige landsdele, og som flk i
opdrag at beslutte om landets fremtidige
forfatning og styrelse. Denne forsamling vedtog
17 mai 1814 en ny grundlov for kongeriget
Norge, og valgte samme dag Kristian Fredrik
til konge. Samtidig blev hæren, som forøvrigt
allerede var på grænsevagt mod Sverige, sat helt
på feltfod. Nordmændene mente fra tidligere
erfaringer, at de nok kunde værge sit
uvei-somme land mod svenske angreb.
Den svenske konge vilde dog ikke afstå fra
sin beslutning om at erhverve Norges krone, og
svenske tropper rykked ind i landet under Karl
Johans ledelse, den 28 juli 1814. Dette
nærmest demonstrative felttog vared bare fjorten
dage. I de eneste alvorlige kampe (Lier og
Matrand) var nordmændene overlegne, og kasted
den svenske hærs nordlige Høi tilbage over
grænsen ; den sterke klippefæstning Fredriksten (hvor
Karl XII faldt i 1718) kunde svenskene ikke ta,
derimod tog de Fredrikstads fæstning, som den
norske hærs fører Kristian Fredrik allerede selv
hadde bestemt sig til at rømme, og hadde
berøvet det vigtigste skyts. Endnu forinden noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
