Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indledet for begge riker en fredsperiode, som varte gjennem hele
dens bestaaen. Under den schleswig*holstenske krig i 1848 satte de
to riker endel av sine stridskræfter tillands og tilvands paa feltfot
for at gi den norske og svenske konges mægling vegt; og i 1854
under Krimkrigen samledes en norsk og svensk flaate i Øster?
sjøen for at vareta rikernes nøitralitet. Men nærmere krigstilstand
kom man ikke i hele denne periode.
De to riker var vistnok de eneste baade i og utenfor Europa
i hvis lod det faldt gjennem hele dette tidsrum at leve i absolut
fred baade indad og utadtil.
Ved unionsopløsningen i 1905 var forholdet mellem de to riker
spændt, og nordmændene fandt paa ett tidspunkt under opgjøret
at burde holde en større del av sin hær og praktisk talt hele sit
sjøforsvar paa krigsfot — men som vi vet, blev freden ikke brutt,
og den absolute fredsperiode har saaledes fortsat uavbrutt fra
1814 og til vore dage.
Det er naturlig, at menneskene under saadanne forhold vænner
sig til ikke at regne med den mulighet, at de kan bli nødt til
med vaaben i haand at verge sin selvstendighet, og blir tilbøielige
til at forveksle en langvarig fred med den evige fred.
Det er vel ogsaa saa, at vor historie baade før og under det
tidsrum her er tale om — i ethvert fald indtil 1905 — ikke har
været skikket til at utvikle folkets nationalfølelse og tro paa sig
selv og sin evne til fuldt ut at kunne hævde sig under alle forhold.
Først i de aller sidste aar har selvstændighetens fulde forplig*
telse begyndt at træde tydeligere frem for vort blik, paa samme
tid som stormene paa det politiske verdenshav har latt dønningene
rulle helt op mot vore kyster.
Derfor ser vi ogsaa at nordmændene i denne sidste tid har
bragt ikke ubetydelige ofre for at bringe sit sjøvern paa fote.
Alt i alt tør vi tro, at beretningen om Norges sjøforsvar fra
1814 til 1914 tjener til at fuldstændiggjøre billedet av og historien
om et litet folk, som efter evne har søkt at hævde sin nationalitet
og sin selvstendighet og yde de nødvendige ofre for at bevare
sin fred.
Kristiania i april 1914.
C. Sparre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
