Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
dyp tør grav. Citadellets og strandbatterienes kanoner var 23 cm.
og 20 cm. bombekanoner.
Over 30 aar efter paabegyndelsen av den nye flaatestation var
de første befæstninger1 færdige. Imponerende var de ikke og kun
beregnet paa havneforsvar; hverken mot sjø? eller landsiden var
de effektive. Imidlertid fremkom der under byggetiden en ny
række uttalelser og forslag; men da de sakkyndige var i høi grad
uenige om befæstningenes omfang, valgte regjering og Storting
den fremgangsmaate at gjøre mindst mulig og bevilget kun til
paabegyndelsen av fortet paa Vealøs.
For terminen 1854—57 saa det lysere ut, idet de forskjellige
autoriteter stod samlet om en plan hvori bl. a. indgik forter mot
fjorden paa Møringen og Hortenstangen. Det av departementet
opførte beløp blev imidlertid av regjeringen reducert til det halve,
og da Stortinget efter en bevæget debat atter dividerte med to,
blev der igjen 180 000 kr., som bestemtes anvendt til — kanalen
over Bromsjordet.
Hittil hadde de sakkyndige været nogenlunde enige om at
Horten var et hensigtsmæssig sted for flaateetablissementet, samt
at det forøvrig hadde stor strategisk betydning; det var nærmest
omkostningene ved en effektiv befæstning som skræmte. Men
efter første Akershuskommission i 1854 kom Hortenspørsmaalet i en
ny stilling, idet der under en livlig skriftveksel i aviser og «Mili?
tært Tidsskrift» av mange hævdedes at marineetablissementet
burde flyttes. En ny kommission i 1855 gjorde ikke saken klarere,
og Stortinget bevilget da ogsaa kun til de paabegyndte befæst?
ningsarbeider, kanalen og fortet paa Vealøs.
Dette, der blev færdig i 1859, er bygget væsentlig av granit
med omkring 2 m. tykke yttermure. I kasematter er montert 23
23 cm. glatløpede bombekanoner, paa takbatteriet 7 av samme
slags skyts 2. Fortet er omgit av en 6 m. bred tør grav og inde?
holder store kasernerum.
«Norske Løve», fortets stolte navn, er nu selvfølgelig uten
værdi som befæstning og anvendes væsentlig som magasin.
Der var nu stille baade med forslag og bevilgninger indtil
1863, da der ialfald kom liv i diskussionen ved nedsættelsen av den
1 Er nu værdiløse. Strandbatteriene har delvis git plads for bebyggelse,
fortet er salutbatteri og er indredet for indlosjering av mandskaper.
2 3 av disse kanoner blev i 70?aarene forandret til 16 cm. riflede palliser?
kanoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
