Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTILLERI
65
og fæstet til en træbund. I falkonetter og haubitser anvendtes
kartæsker, en samling av smaa blykuler i et hylster av træ eller
jernblik. Ved skudløsningen gik sækken eller hylsteret istykker,
og kulerne spredtes utenfor skytsets munding til 1 å 200 m. av?
stand. Ladningen bestod av grovt sortkrudt. Den var ifyldt en
beholder av stivt papir, kardus. Papiret blev dog snart erstattet
av vadmel eller uldtøi, som brændte bedre op. For at fjerne og
slukke brændende kardusrester, maatte løpet rengjøres («viskes»)
omhyggelig efter hvert skud. Foran kulen bruktes en forladning
av en taugring eller et taugnøste.
Avfyringen iverksattes ved at fænghullet fyldtes med fint krudt,
hvorav endel ogsaa blev heldt i en fordypning over fænghullet,
dette tændtes med en lunte.
Saaledes var i sine hovedtræk det skyts indrettet som anvend?
tes ved begyndelsen av forrige aarhundrede. Under krigens tid
1807—14 var der i Norge forfærdiget en hel del kanoner. Teg?
ninger var utfærdiget ved tøihuset i Fredriksværn, kanonene og
kulerne blev støpt ved Moss, Fritsø og Frolands jernverker, affu?
tagerne blev forarbeidet av eketømmer ved verftene, og krudt blev
fabrikert ved Kongsberg krudtmølle. Man var saaledes helt selv?
hjulpne, og det tok ikke lang tid at fremstille materiellet.
Det vigtigste skyts utgjorde armeringen til skjærgaardsfartøiene.
Disse og deres skyts var eiendommelig for de nordiske riker.
5 — Norges sjøforsvar.
Fig. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
