Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
LISTE II OG MANDALS AMT.
I elven, nedenfor Kafoss, falder aarlig laksefiske.
Ved Faret er færgested over elven.
[Bielv til Kvina er Lilleaa eller Lille Kvina, der har sine
kilder syd for Knabedal og i sydlig retning gjennemstrømmer
Østredalen i Fjotland og falder ud i Galdalsvatn paa grændsen
mellem Fjotland og Liknes herreder, gaar gjennem Galdalsvatn og
gjennemstrømmer Østre Kvinesdal i sydlig retning indtil Moi,
hvorfra den mod vest gaar ud i Kvina.
Lilleaa optager en mængde mindre elve, der danner aflob
for den mængde vande, der findes paa Kvinesheia, navnlig i øst
for Østre Kvinesdal.
Af disse er de betydeligste Steinsaa, der falder i Galdalsvatn
og dannes ved sammenløbet af to arme, hvoraf den nordligste
kommer fra Fjotland herred, og den sydligste, der har sine kilder
paa grændsen mod Hægebostad, kaldes Mælingsbæk; den danner
aflob for Fiskvatn og Herstølvatn; endvidere elven, der danner
afløbet for Gaaslandsvatn og fiere mindre vande; Liddragaa med
dens tilløb Teigaa, der begge kommer fra Hægebostad.
Kvina er ved udløbet en temmelig betydelig elv. Dens hele
længde udgjør 132 km.; den har et langt og smalt
nedslagsdistrikt paa 1 395 km.2 og har en del tillob fra hoifjelde.
Den har i det hele stærkt fald. I vasdraget foregaar en del
tømmerflødning. Denne begynder ved Knaben, en af de øverste
gaarde i Fjotland. I Lille Kvina begynder flødning i nærheden
af Fjotland kirke.
Fløduingsforholdene er vanskelige, dels paa grund af vas
dragets beskaffenhed — store fosser, bagevjer, skjær og stene
ude i løbet og ingen fast lændse ved udløbet — dels paa grund
af hindring af det der foregaaende laksefiskeri.
Der fremflodes kun lidet tømmer i vasdraget, og distriktets
skoge er ikke af stor betydning. Efter indførelsen af eirkelsage
har man almindelig begyndt paa stedet at skjære tømmeret op
til stav, som kjøres ned til udskibningsstederne.
Fedeelyeu gaar fra Kumlevoldsvatn j sydlig retning og falder
ud i Fedefjorden; den har et 224 km.2 stort nedslagsdistrikt,
som omfatter storste delen af den heistrækning, der ligger
mellem Kvinas og Siras nedslagsdistrikt. Fedeelvens hovedbassin er
det 3 km.2 store Kumlevoldsvatn eller Kongevoldsvatn, som har
et henimod 200 km.2 stort nedslagsdistrikt.
[Tilløb til Kumlevoldsvatn er Gylandselven, som kommer fra
Urdalsvatn og flere omliggende vande i Gyland herred og gaar i
sydlig retning ud i Kumlevoldsvatn; i dette falder foruden
Gylandselven elve fra Budalsvatn, fra Fosdalsvatn, Ersdalsvatn og
Ketlands-vatn, fra Dunsædvatn samt fra flere mindre vande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
