Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆOIUFT
noksaa Inn dal, gaar Rambjørheiveien gjennem kuperet terræn
op og ned, og den naar en høide af ca. 700 m.
Det er forst i den senere tid, at drifteveien over
Rambjør-heien er bleven benyttet i større udstrækning. Tidligere drev
man op fra Espeland ved Birkelandsvatn i Bjerkreim over Maudal
og Jensestøl til Bergevad ved amtsgrændsen, en vei som ovenfor
Maudal har enkelte meget vanskelige partier.
Ved Bergevad stoder en driftevei over Maudal sammen med
Rambjørheilinjen.
Det har været paa tale at lette adgangen til heierne ved at
stelle paa veiene.
Ved bygning af drifteveie er det særlig broerne over de
større elve, som er vigtige.
Det antages, at 50 500 faar vil, om der kom driftevei,
passere fra Stavanger amt til Siredalen og Setesdaleu, og at den
rigtige rute antages at være Hundalen og Hønedalen.
Hundalen kan paaregnes passeret af 31 000 faar, og der
trænges bro ved Haugen og ved Langelona.
Beiter for sauer og’ ren. Der holdes for tiden ikke tamren i
amtet. Der er opkastet det spørgsmaal, om de vidtstrakte heier
i Siredalen og i de tilgrændsende bj^gder i Setesdalen og tildels
i Telemarken ikke vilde udnyttes fordelagtigere ved renavl end
ved at benyttes til beitning for sauer. Hvis saa var tilfælde,
vilde de midler, som er bragt i forslag til anlæg af drifteveie,
kunne spares. Der er i denne anledning i det norske veivæsen
indsamlet en del oplysninger om renavl sammenlignet med
saueavl, men det viser sig, at meningerne om dette spørgsmaal er
meget forskjellige. Imidlertid har dette spørgsmaal sin betydning,
hvorfor her hidsættes nogle oplysninger om rensdyravl:
En ren har forskjellig værdi i forskjellige dele af landet.
Ligningskommissionen i Kautokeino ansætter værdien
gjennemsnitlig pr. ren til kr. 8.00 og den aarlige indtægt til kr. 2.50.
Efter de af amtsskattekommissionen fastsatte værdier, skulde
man i Finmarkens fjelddistrikter gjennemsnitlig ansætte en rens
værdi til kr. 10.00 og afkastningen til kr. 2.50, men paa Sørøen
(hvor finner for holdt til aaret rundt) henholdsvis til kr. 20.00 og
kr. 5.00.
Større værdi har som senere oplyst en ren i den sydlige del
af landet, hvor den betales med kr. 30.00 og derfra nedover
til kr. 16.00.
Flere steder har man fundet, at renavlen giver godt udbytte:
I Bykle har rensdyrholdet saaledes vist sig lønnende og
ligesaa i Telemarken.
Et selskab indkjøbte for en del aar siden en større fjeld-
14 – Lister og Mandala amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
