- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
235

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V .1: KST 1.1V KT

Vækstlivet paa strandene. Fra havet ser amtets kyst, som før
omtalt, gold og nøgen ud. Men kommer man nærmere, vil man
dog snart se, at vegetationen her er rigere, end man skulde
vente. Selv paa de yderste øer og holmer findes der i regelen
blomsterplanter.

Sparsomst er, som man kan vente, plantelivet, hvor berget
danner stranden. Enkelte saadanne berg kan være helt blottet
for planter; som oftest er der dog ialfald lidt mos og lav eller
lyng paa bergbunden, og i rifter og fordybninger kommer ogsaa
andre planter til, som fjørekoll (armeria maritimo) med smale,
lidt saftige blade og rode blomsterhoveder eller engelsk bergknap
(sedum anglicum) med tykke, smaa blade og hvide blomster, og
selv en del sjeldne planter som en burkne (asplenium adianthum
nigrum) og kokleare (cuchlearia danica) kan findes paa saadanne
lokaliteter, ligesom ogsaa fjeldplanten rosenrod (rhodiola rosea).

Ligger berget ikke altfor udsat for havet, er der næsten altid
smaa forkrøblede buske af furu, asp, birk eller rogn, ofte med
grenene presset mod fjeldet, og som har fundet plads for sine
rodder i ubetydelige sprækker.

I kløfter eller skar mellem strandklipperne træffes hyppig ude
ved kysten ganske frodige krat af lovtræer.

Netop her vokser kristtorn eller beinved, paa oldnorsk beinvidr,
af ben, bein, kaldet saa paa grund af sin haarde ved. Navnet
beinved bruges ogsaa om et andet træ, viburnum, som ellers
heder krossvid; i sidste tilfælde betegner navnet rank ved, af
adjektivet hein, d. e. lige, medens det i første tilfælde betegner
haard ved. Dens latinske navn er ilex aquifolium.

Denne busk er paa den del af vort lands kyst, hvor den
forekommer, ledsaget af et interessant planteselskab, der kræver
de samme betingelser som den. Af de planter, som i Lister og
Mandals amt vokser sammen med den, skal her nævnes nogle
af (le sjeldnere: en art stjerneblomst (stellaria holostea) med store,
hvide kroner, akermaane (agrimonia odorata) med terpentinlugten de
blade, to arter trold urt (circæa intermediet og lutetiana) med tynde blade
og smaa lyserode blomster, samt bergfletten (hedera helix).
Endvidere vokser her jordnød (bunium flexuosum), en til de
skjerm-hlomstrede hørende plante med kjødfuld og spiselig rod, samt de
før nævnte teesdalia nudieaulis, centaurea nigra, geranium columbinum,
jasione montana, storfrytle (luzula maxima), røvbjølla (digitalis
pur-pureaj, kusymra (primula aeaulisj og hypericurn pulchrum m. fl.

Paa den berglændte kyst findes af og til forsænkninger med
dybt jordsmon, som paa langt hold giver sig tilkjende ved sin
friskt grønne farve. Hvis der paa saadanne steder ogsaa er passe
fugtighed i jordbunden, kan der være et ganske rigt vækstliv.

Nederst ved vandet er der gjerne en rand af strandvækster,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free