Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
Pindsvinet (erinaceus europceus) tilhorer ikke amtets fauna. I
syttiaarene blev det nu og da. iagttaget omkring Kristiansand,
hvor det vel oprindelig var indfort og senere forvildet.
Vand spidsmusen (crossopus fodiens) og den almindelige spidsmus,
skjærmusen (sorex araneus), er almindelig udbredt i amtet; desuden
findes dvergspidsmusen (sorex pygmæus). De to sidste optræder i
enkelte aar («yngleaar») talrigere end ellers.
Af gnavere forekommer flere markmus-urter (arvicola-slægten),
hvoraf kan nævnes ronden (’arv i cola amphibius), som feilagtig ofte
kaldes & muldvarp», og som holder til paa græsmarker. I skogene
findes ekornet (sciurus vulgaris) temmelig almindelig.
Haren er, som for berørt, jevnt udbredt; den mangler neppe
i noget af amtets herreder.
Bæveren (castor fiber) har tidligere været temmelig udbredt
i amtets østlige del, og den er endnu ikke forsvundet. Dens
udbredelse er noie studeret af professor R. Collett, og hvad der
meddeles om bæveren, er et uddrag af, hvad han har oplyst.
I Tovdalselvens vasdrag har bæverne havt tilhold saa langt
tilbage i tiderne, som de ældre topografiske skildringer gaar, og
mange stedsnavne, især i de sydligste dele, minder endnu om
deres tidligere udbredelse her. Men i hele den senere del af det
19de aarhundrede har de paa de fleste steder været sjeldne, eller
tilsyneladende forsvundne, og det er først i de senere aar, at de
atter har begyndt at optræde noget hyppigere.
I Tveid forekommer bæverne i smaa kolonier hist og her i
Tovdalselvens nederste dele; saaledes sydligst ved det paa
grændsen mellem Birkenes og Tveid sogn liggende lille Bjorvatn,
i gaarden Foss’ udmark. De havde her bygget en hytte.
Denne hytte er maaske forladt, og bæverne har muligens bosat
sig i Farvatn, østenfor bunden af Tovdalsfjorden, omtr. 10 km.
fra Kristiansand. Ved Farvatn fandt man nemlig i 189(5 spor
efter bæverens virksomhed.
1 1895 havde bæveren taget ophold i elven kort ovenfor Eg
Asyl; nogen egentlig hytte synes ikke at have været bygget.
Mulig er det det ovennævnte individ eller par, som i 1898
nedsatte sig mellem Eg asyl og Kristiansand, knapt 1 V»
km-ovenfor byen. En hytte blev her bygget paa elvens vestre bred.
De næste bæverkolonier i Ottra har tilhold i Øvrebø.
Sommeren 1895 mærkedes det, at bæverne havde nedsat sig ved
Engilsvatn, et lidet vand, der staar i forbindelse med
Toridals-elven, og der blev her straks bygget 2 hytter, der dog ikke ved
vinterens indtrædelse var blevet fuldt færdige. 4
Sommeren 1896 var tør, og de 2 hytter kom til at ligge
næsten helt paa det tørre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
