Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(>8 LISTER OG MANDALS AMT.
ellers er oldnorsk i, y og ü noget diftongiske, idet de faar et
kort forslag af e, og o bliver ou. Oldnorsk kort i og u bliver
foran m og n til e og o; saaledes bliver finde fenna, hund honn.
Den korte oldnorske i og y udtales forøvrigt som i og y, saaledes
heder vid vit og kløv klyv. I kystbygderne derimod bliver det
ved og kløv, og her er der næsten ingen diftongisering af de
lange vokaler.
Overgang af er med eller uden følgende konsonant til ør er
meget udbredt; det oldnorske herd (skulder) er blevet hør: varme
heder vørma.
Naar undtages Bjelland, Grindum, Eiken og Aaseral er de
haarde, konsonanter ’ og k efter vokal overalt i amtet gaaet
over til b, d og y: de siger gabe, gryde, koge, ikke gape, gryte. koke.
Langs kysten østenfra vestover til Halsaa svækkes g efter
vokal og bliver til v, i eller u, eller det falder ganske bort, hagl
til havt, regn til rein, fugl til føul, drøi til dry.
Østligt i amtet begynder vestlandsk udtale af
konsonant-forbindelserne ff, f s, inn; de udtales som pt, ps, bi: skaft heder
skapt, lefse lepsa, navn nabn. I Holme og Bjelland og vestenfor
siger de nabn, i Halsaa navn, i Aaseral og Grindum atter
østlandsk namn.
Længer mod vest findes den vestlandske udtale af sl, rn
som ti, dn (hasl heder haatl, bjørn heder bjødn). Denne udtale
gaar dog ikke op i Aaseral, thi der siger de bjønn. Allerede i
Halsaa bliver rn til dn, kvedn for kvern, hodn for horn, ikodn for
ikorn. 1 Holme og Bjelland og vestligere er det gjennemført.
Først i Lyngdal bliver si til ti.
Naar undtages de sydøstlige kystbygder bliver k under
bøjningen til kj og g til j: saaledes bliver bakken til bakkjen og
dagen til dajen.
Iørefaldende er den setesdalske udtale af ti som ild:
saaledes siger de Jjødd for fjell, hadde for kalla, adde for alle.
Denne udtale er udbredt fra Setesdalen og vestover til Fjotland,
som er det sidste herred, hvor II bliver til dd, men i den nederste
eller sydligste del af amtet er det bare gaardnavnene, som har
denne ejendommelighed.
I den vestlige del af amtet er der den vestlandske udtale
dl for II: de siger fjed l for fjell og f udle for full (fuld).
At l falder bort foran ni, v, p, k og g, er sjeldnere, men
forekommer; saaledes siges som oftest fyja for fylgja (følge). I de
østligere dale gaar vokalen a almindelig over til aa foran dette
/. naar det efterfølges af de netop nævnte konsonanter; saaledes
bliver kalv til kaalv.
I den største del af amtet er hunkjønsartikelen æ for den
stærke hunkjønsform og aa for den svage. Kod, paa landsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
