Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØGNK HKliliEI).
179
eller kun besatte med nogen spredtstaaende kratskog. Trævirke
maa her indkjøbes fra andre egne.
Sogne maa i det hele siges at være vel forsjmet med skog.
Fra herredet udfores trævirke og bark.
Om de fornemste Eghe Skoft’ue i Sogne skriver Palle
Rosenkrantz og Stene Villumsen i 1631:
Rimestad, godt eketømmer. Tofte, unge og ranke træer.
Frøsland, unge og høie træer. Tofteland (u. og s.), iligemaade.
Try, ung ekeskog. Tangvald, god. ung ekeskog. Lone, god, ung
ekeskog.
Greipstad sogn :
Thronstad, god ekeskog. Trende Grebstadgaarde, god, brugelig
skog til middelmaadig skibsbygning. Tvende Kødelandsgaarde, god,
ung skog. l’dsogn, middelmaadig brugelig, ung ubrugelig skog.
Skogene leverer større salgslast (sagtommer og anden større
rundlast) og lidt smaatømmer ^props og lignende).
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 17 kr.
Salg af brændeved er af nogen betydning. Middelprisen i
1900 pr. meterfavn brændeved var 11 kr. for birk, 8 kr. for or,
9 kr. for furu.
Der sælges meget høvlede og uhøvlede materialier samt varer
for træ- og vognfabrik; der kjøbes lidt uforædlede skogprodukter,
særlig furu, ask og ek.
Al skog eies af bygdens indvaanere.
Der er lidt snaumark skikket til skogkultur. Lidt saaning
og plantning foretages.
De bedste skoggaarde er: Lone. Ormestad, Rebstad, Aarsstol,
Sjustøl. Stokkeland, A ugland, Xaadeland. Greipstad samt gaardene
omkring Trysfjorden.
I)er er ingen myrer af større udstrækning i herredet. De
fleste er muldmyrer, men de ligger saa ubekvemt, at det for
tiden neppe vil lønne sig at dyrke dem.
Paa Monsøen i Ny-Hellesund er myr, der er skikket til
torvstrø.
To r v myrerne er ikke endnu i Søgne benyttede til brændtorv.
Fiskeri. Ved Søgnekysten er der om sommeren makrel og
laks. Laksen fiskes i kilenøter, makrelen paa drivgarn og tildels
ved kastenøter.
Sildefisket foregaar særlig i december og januar ved drivgarn.
Blegefiske foregaar ved kastenøter. Torskefiske og berggyltfiske
foregaar ved bundgarn, ruser eller ogsaa ved bakker.
Hummerfisket og aalefisket foregaar ved teiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
