Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
I.ISTEH OG .MANDALS AMT.
Om de fornemste «Eghe Skoffues i Finsland skriver Palle
Rosenkrantz og Stene Villumsen i 1631:
Finsland sogn: Mandflaa, temmelig ekeskog til middelmaadig
skibsbygning.
Fjeldskaar, temmelig god skog, grov og stor.
Watnelid, skjønt, stort, grovt eketømmer.
Tvende Finslandsgaarde, findes skjønt, stort, grovt eketømmer.
Der sælges sagtømmer og anden større rundlast og noget
smaatommer (props o. lign.). Middclprisen i 1900 pr. tylvt
bygningstommer var 30 kr. Den almindelige dimension er 6 alen
8 toms top.
Der sælges lidt brændeved. Middelprisen i 1900 pr.
meterfavn brændeved var 6 kr. for birk og 5 kr. for furu.
Af andre skogprodukter sælges noget tøndestav.
Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
De bedste skoggaarde i herredet er gaardene i dalen langs
Mandalselven, Mannflaa, Rægevig, Haugedal og Nedre Kleveland.
Ligeledes gaardene omkring Livatn: Vatneli, Fjeldskaar m. fl.
Brændtorv er næsten ikke brugt i herredet, da der
hidtil har været skog nok til brænde. Antagelig findes her gode
torvmyrer.
Ved gaardene Hegland og Hønemyr ligger større
myrstræk-ninger, hvoraf en del som «kart», det vil sige tilgroet med lyng,
«vesaalbjørk , pors o. s. v.; den er værdiløs i den tilstand den
ligger uden som slaattemyr. Myren er af tarvelig beskaffenhed,
men den kan lade sig dyrke. Fra gaarden Finsland ligger langs
Finsaaens lob paa flere steder ikke liden slaattemark som stee
og som almindelig myr ved Frikstad, Slottet og hausland. Steo
benævnes slaattemark, der er opsleminet af elven og er tilgroet med
«finn», der jevnlig slaaes hvert aar. Fra Frikstad mod sydost
langs byveien ned mod Fjeldskaar ligger heller ikke lidet myr,
men saa lavt, at den er lidet egnet for dyrkning. Egentlig
mosemyrer skikkede til torvstro er ikke paavist. Der er lidet multer.
I Finsland var i 1899 3 industrielle anlæg med en
samlet arbeidsstyrke paa 7 mand. Motorernes antal var 3 med
30 hestekræfter.
Samlet ar- Motorernes
beiclsHtyrke. anta).
Motorernes [-hestekræfter.-]
{+heste-
kræfter.+}
2 sagbrug..............................5 2 20
1 meieri..............................2 1 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
