- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
310

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

325 LISTER OC. MANDALS AMT.

denne ved hoie fjelde. Efter sin naturlige beliggenhed iøvrigt er
Grindum at betragte som Undalens egentlige afslutning.

Undalen har en længde af 5 ä 6 mil, regnet fra havet
indtil udspringet af Undalselven oppe i Grindum. Øverst oppe i
dalen er boie fjelde, og forsækningerne mellem disse er tildels
skog-bevoksede.

Mandalselven danner straks ved udspringet Grindumvatn,
der er omgivet af høie fjelde, sparsomt besatte med skog. Den
ostlige fjeldstrækning gjennemskjæres af Selandsdalen, en sidedal
til Undalen. Saavel ude ved mundingen af samme som langs
de fladstrakte aaslier langs dalen er der betydelige furuskoge,
hvorfra aarlig fremdrives last til flødning gjennem
Uudalsvas-d raget.

Efter et forholdsvis kort elveløb danner Undalselven atter to
temmelig betydelige indsjøer, Øvre og Nedre Øidnavatn; de er
kun skilte ved en smal landtunge.

Fjeldene aftager her i høiden, og skjønt de kun i sjeldne
tilfælde er skogklædte op til de øverste høider, rager de dog ikke
op over skoggrændsen.

Lierne paa østkanten af Øidnavotn er noksaa rigt bevokset
med furuskog, og da dalsiderne skraaner langsomt, indtager de
et forholdsvis betydeligt areal.

Strækningen paa vestsiden af vasdraget har ingen betydelig
naaleskog, kun i egnen ovenfor Byremo samt paa landtungen, der
adskiller Øidnavotn fra hinanden, danner furuen sammenhængende
skog; iøvrigt er disse aaslier enten blotlagte eller kun sparsomt
bevoksede med løvskog.

Der sælges meget sagtømmer og anden større rundlast og
noget smaatommer, props og lignende.

Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstommer var 30 kr.
og den almindelig dimension 8 tommer 12 fod fra roden.

Der sælges lidt brændeved; middelprisen i 1900 pr.
meter-favn brændeved var: 6 kr. for birk, 4 kr. for furu, 4 kr. for gran.

Desuden sælges en hel del tøndestav.

Næsten al skog eies af bygdens indvaanere.

Der er lidt snaumark skikket for skogkultur, og der fore
gaar lidt saaning og plantning og udgrøftning af skogmyr samt
indsamling af kongler for frøklængning.

De bedste skoggaarde i herredet er: Refsnes, Haartveid,
Grindum. Ostre og Vestre Svindal. Kollungtveid, Seland. Leland og i Tdbostad.

Til gaarden Ovre Øidne, Vaardal, Ovre Flottorp, Ostre Svindal,
Kollungtveid, Seland, Leland og Udbostad ligger flere m y r e r; de
bestaar af mosemyrer og ligger paa heierne, hvorfor de er uskikkede
for dyrkning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free