Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.ISTKH OG MANDALS AMT.
staar endnu paa Øksnedal, og tomten efter hyrmandens hus vises
endnu.
Et andet minde efter dem er en stor firkantet helle paa
Bakke kirkegaard; den kaldes hyrrnannshedlaa, og under den maa
ingen andre begraves end de, som udleder sin herkomst fra
hyrmændene. Slægten har altid udmærket sig ved storrelse og styrke.
Bakke kirke, m. o. h., er en korskirke af tommer med
taarn, opfort 1811, med (>00 siddepladse.
Sir« kirkja var Bakke hovedkirkes gamle navn. Den kaldes
endnu i Stavanger stiftsbog Backe eller Sirra kirkja . Bakke var
anneks til Lund i Stavanger amt, indtil det ved reskript af 3dje
februar 1741 blev eget præstegjeld med Gyland og Siredalen som
annekser. Siredalen præstegjeld er fraskilt ved resolution af
25de februar 1854.
Hovedveie. Den vestlandske hovedvei er fra Nes herreds
grændse ved Lundevatn fil henimod Skjeggestad ca. 1.5 km.)
omlagt som chaussee med bredde 3.75 m. og storste stigning 1:15;
herfra til Bakke bro km.) haves flad ældre grusvei med 3.K
ä 4.4 m. bredde. Fra Bakke bro til amtsgrændsen overst paa
Tronaasen 3.7 km.) stiger derimod veien med voldsomme bakker
paa 1 : 5 eller derover, for siden med talrige slyng at falde ned
til Lundevatn paa den anden side. Den sidste del af veien har
aldrig været meget benyttet, idet Tronaasen kan undgaaes ved
at benytte baad eller dampskib paa Lundevatn; efter jernbanens
anlæg vil veien ganske tabe sin betydning.
Bakke bro over Sira er en kjiedebro af jern med 54 m.
spændvidde og 4 m. kjorebredde, anlagt i 1N44 og vistnok i sit
slags et af de betydeligste bygværk i landet; den blev ved
amtets foranstaltning i 1901 forsynet med tverbærere og vindkryds
af jern istedetfor det ældre træværk.
Længden af den vestlandske hovedvei inden Bakke herred
er 7 .i) km., der saaledes udgjor den samlede længde af herredets
hovedveie.
Andre rodelagte kjøreveie. Med hensyn til
veiforbindelser er Bakke herred uheldig stillet, idet en stor del af
befolkningen bor paa begge sider af det lange Siredalsvatn, til
hvilket al trafik er henvist, saa længe der ikke nordover langs nogen
af siderne er fort sammenhængende vei. Paa vandet gaar
vistnok et lidet statsunderstøttet dampskib, men i vintermaanederne
kan trafiken i ugevis ad gangen være stængt af ménis, ligesom
adkomsten til de forskjellige gaarde op fra vandet ofte er
besværlig.
Af rodelagte bygdeveie findes følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
