Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GYLAND HEKKED. 627
O 1 d f u n d :
Stenalder..........0
Hroncealder..........0
Ældre jernalder........3
Yngre — ........0
Tilsammen 3
Paa Hamri’ gjordes for lang tid siden et fund fra ældre
jernalder, som dog blev splittet, og kun en del foræredes til
universitetets oldsagsamling. I 1875 gjorde man et rigt fund i
«Øysteins-haugeu» paa Gyland. Haugen var rund. Over halvdelen af den
blev borttaget, uden at man fandt noget. Senere fandtes et
gravkammer; sidevæggene var stygt murede af kampesten, taget bestod
af heller. Det var nedgravet i jorden, hvilket er meget mærkeligt.
Man fandt her 3 guldbrakteater, spænder af sølv og bronce, et
sølvsmykke, lerurner m. m. Dette rige fund tilhører
mellem-jernalderen, d. v. s. ældre jernalders senere tid. Fra samme tid
har man ogsaa et smukt fund fra Aatland i en gravhaug,
ligeledes med muret gravkammer af sten. Her fandt man en
betalings-ring af fint guid, et sølvsmykke, hægter af sølvtraad,
bronce-spænder m. m.
Gyland kirke, 125 m. o. h., er en korskirke af tømmer,
opført 1815, med 584 siddepladse.
Kirken har særdeles vakre og store kirkeklokker fra 1744,
støbte af Jacob Rendler i Kristiansand. Taarnfløien bærer
indskriften: I. H. S. 1736.
Gyland annekskirke har vistnok været til i den katholske tid,
men nævnes ikke.
Hovedveie gaar ikke gjennem Gyland herred.
Andre rodelagte kjøreveie. Skjønt Gyland, der
danner et skog- og heidistrikt opdelt i flere parallele dalfører,
hører til de med bygdeveie bedst udstyrede herreder i amtets
vestre del, kan veinettet dog endnu ikke ansees tilfredsstillende,
særlig fordi den til den vestlandske hovedvei forende Aardalsvei
(bygdevei nr. 2), ad hvilken herredets væsentlige samfærdsel med
udenverdenen foregaar, dels maa passere over mange høidedrag
og dels gjøre saadanne omveie omkring vande, at distriktets
beliggenhed af den grund foles afstængt. En væsentlig forbedring
kunde opnaaes ved forlængelse af den fra Fede til Kumlevoldsvatn
førende bygdevei nr. 1, til den stødte sammen med Aardalsveien
ved Eigelandstø (en strækning paa kun 3—4 km.), muligens med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
