- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
651

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SI REDALEN HERRED.

651

saadanne hohentninger er ofte forbundne med fare, dels paa
grund af paakommende suefok og uveir og dels paa grund af de
vanskelige veie i fjeldene, saa læsset kan vælte udover.

De fjeldbeiter, som beboerne ikke selv benytter, bortleies,
som for berort, for en liden betaling til driftekarer, der i juni og
juli kommer med en mængde slagtekvæg, især smaafæ fra Jæderen
og drager ind i fjeldene, hvor de bliver til august. Som bolig
bruger disse ofte de saa hyppig forekommende hellere eller
berghnier eller ogsaa usle fælægerboder, opsat af sten eller tommer.
Som husgeraad har de en gryde og en fiskestang og lever,
foruden af fisk, af sauemelk samt af lefse, som de tilligemed salt
bringer med i sin ransel. En saadan driftekar, der har 1 000 ä
2 000 stykker kvæg under sin varetægt, tjener om sommeren
50—100 kr.

Forbi gaarden Valevatn passerer aarlig omtrent 20 000
kreaturer til drifteheierne.

Tidligere anrettede bjørnen ikke sjelden stor skade paa
drifterne og det almindelige spørgsmaal, som driftekarerne modtog
reisende med, var derfor: Er der fred i heia?» Smaa afrettede
driftehunde eller buhunde samlede, saasnart der var fare
paa-færde, i en fart saueflokken.

Husansamling i Siredalen herred er der ved Tonstad.

Antal beboede huse og hjemmehørende folkemængde er for
omtalt, bind I, pag. 219.

Siredalen herreds matrikulskyld er 300.23 mark.

Siredalen herred har ifolge den trykte matrikulfortegnelse
52 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende
matrikulskyld havde en gjeunemsnitsskyld af 5.77 mark.

Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
328 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1891 var samlet i 233 selvstændig beboede brug,
hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 1.24
mark.

6 brug af skyld 11.81 mark var skog eller vand eller
lignende ubeboede skyldsatte brug.

Ved udgangen af 1895 var antallet af de særskilt skyldsatte
brug 337 og ved udgangen af 1900 399 med en
gjeunemsnitsskyld af 0.75 mark.

Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle
statistiske beregninger for Siredalen thinglag: i 1891—95 1 979
kr., i 1893—97 1 560 kr., i 1895—99 1 706 kr.

Efter den officielle statistiske inddeling af de selvstændig
beboede brug i 1891 havde i Siredalen herred:

41 brug en matrikulskyld af indtil 0.50 mark, 70 brug en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free