Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆER OG FONNER.
83-
bunden af den dybtliggende Ænesdal, et vildt natursceneri.
Dalen har blanke, glatskurede bergvægge, og fra Folgefonnens
hvide snehav styrter fosser og forrevne blaa ismasser nedover
mod dybet. Et enkelt sted er der en sammenhængende isbræ,
som hænger nedover mod et lidet vand i den inderste del af
dalbotnen.
Paa vestsiden af Folgefonnen i Kvinnherred, 3 km. sydøst
for Østpollen i Mauranger, ligger en isbræ ved Mysevatn.
Mysevatn har sit navn af myse, o: melkevalle, fordi det
ligesom mysen har en brungul farve, der skriver sig fra det i vandet
værende slam, som følger med elven, der kommer fra isbræen.
Paa Folgefonnens sydrand, ligeledes i Kvinnherred, er der
et andet vand, som ogsaa heder Mysevatn eller Møsevatn, i hvilket
der gaar ud en bræ.
Paa Folgefonnens sydrand er der en bræ i Kjcerringbofn, hvis
rand ligger 814 m. o. h. Bræen kommer her ud under et
is-hvælv.
Paa grændsen af Kvinnherred og Skaanevik gaar en bræ ud
i et vand, som heder Blomsterskarvatn, ca. 1000 m. o. h. Dette
vand kan være islagt endnu først i august maaned.
Ved Sauenut gaar bræen ud i et lidet paa amtskartet afsat
vand i Skaanevik herred.
Fra Folgefonnen er der forsøgt udført is, saaledes fra bræen
over Bleie og fra Bondhusbræen.
Ved Valaberg ovenfor Bleie hænger bræen ud over
fjeldvæggen og styrter udover som større og mindre isblokke, som
før berørt. Afstanden fra fjorden er ikke saa stor. I
begyndelsen af det 19de aarhundrede forsøgte et fremmed selskab at
benytte isen til udskibning. Man bar og kjørte isen ned. Men
det blev ikke til noget. I 1870-aarene forsøgte et nyt engelsk
selskab, og byggede rende ned til fjorden, men arbeidet
indstilledes snart.
I 1822 blev der udført is fra Bondhusbræen. Baade blev
baaret op i Bondhusvatn, og i disse roedes over til
Bondhusbræen. Isen blev saa baaret paa ryggen ned til sjøen.
Senere forsøgtes ogsaa udførsel af is fra Bondhusbræen. I
1863 byggede kjøbmand Johan Dahll i Kragerø en S1/2 km. lang
vei fra sjøen til Bondhusvatn. I baade førtes isen til
vandets nederste ende. Herfra kjørtes den saa til sjøen paa den
oparbeidede vei. Der blev taget en ladning, som førtes til
England. Isen var vanskelig at omsætte, saa forsøget mislykkedes.
Betingelsen for dannelsen af varige fonner og bræer er, at
der i aarets løb falder mere sne, end der tør bort. Hvor dette
er tilfælde, bliver sne liggende aaret rundt, og den høide, hvor
dette er tilfælde, kaldes snegrændsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
