Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
SØNDRE BERGENHUS AMT.
videre rundt den storste del af selve fonnen og fra denne
sydover til Aakrefjorden.
Graniten optræder fortrinsvis i Odda herred paa halvøen
nord for Maurangerfjorden, i Melderskin og sydligere i et stort
felt omkring Ulvenaaset.
Gabbro forekommer i Malmangernuten og paa en strækning
omkring Matrefjorden.
I høiderne fra Torsnut og nordover henimod Utne
forekommer kvartsskifere, og lerglimmerskifer optræder med nogen
udbredelse omkring Alsaaker og flere steder, men selve bræen hviler
-mest paa gneis og granit.
Man har søgt at udskille en del af grundfjeldets lag som
en yngre afdeling, som kaldes Telemarksformationen, og denne
optræder paa sine steder i Folgefounens halvø og ved Sørfjorden
i Ullensvang. Denne formation bestaar af kvartsitiske bergarter,
hornblendeskifere og glimmerskifere.
Gammel granit optræder over store dele af Hardangervidden
fra Nupseggen til Hardangerjøkelen. Over graniten hviler over
store strækninger lerglimmerskifer eller fyllit.
Over grundfjeldet ligger med stor mægtighed og med stor
udbredelse den lagdelte formation, som bestaar af forskjellige
skifere, lerglimmerskifere eller fylliter, glindsende skifere,
forskjellige andre lagdelte bergarter og den før nævnte
fyllitforma-tion. I selve amtet kaldes disse skifere tildels esja. naar de ikke
er meget haarde og let lader sig kløve; de kaldes ogsaa fliseqrjot,
men skiferne kan være af meget forskjellig beskaffenhed.
Denne lagrække har stor udbredelse i Hardanger og Voss
fogderi, hvor de udgjør ca 35 pct., i Søndhordland er de udbredt
over ca. 28 pct. og i Nordhordland over 27 pct. af det faste
fjeld. Disse bergarter forvitrer forholdsvis let, og de giver i det
hele den bedste jord i amtet. Naar de ligger lavt, er der meget
•ager og eng paa skiferlandet, og det giver ogsaa god jordbund
for skog, og naar de ligger høit som paa Hardangervidden i
Eidfjord og flere steder, er de bedste beitesmarker paa
skiferlandet.
1 Nordhordland har skiferbergarten adskillig udbredelse i
Os, Fane, Samnanger og i flere herreder, men mange steder, som
paa Bergenshalvøen og i Lindaas herred, er skiferne haarde og
gneislignende, saa de forvitrer ikke saa let som de egentlige
lerglimmerskifere eller fylliter.
Langs Hardangerfjordens vestside i Vikør, Strandebarm og
Varaldso samt Ølve sogn raader skifer, og det her dyrkbare land
er godt’ skikket for agerbrug, ligesom disse skiferlandskaber er
fogderiets bedste skogland. Skifer har ogsaa udbredelse videre
mod sydvest paa Hardangerfjordens eller rettere her Bømmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
