Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT .-
401
I Mauranger. soru or den bygd i amtet, hvor der holdes mest
gjeter, bruges et slags fællesdrift.
Man havde i ældre tid flokker af gjeter, og i milde vintre
kunde de klare sig godt paa udegangen. Det er hovedsagelig
paa vaarparten, under kjeingen, at der maa stottes til. Efter
gjærdeloven af 16de mai 1860 blev det i mere tætbebyggede strøg
ikke godt muligt at holde gjeter. Gjeteholdet har dog holdt sig
oppe i enkelte bygder.
Pr. 1 000 indvaanere var der i amtet i 1907 156 gjeter mod
i rigets bygder 133. Gjeteholdet er høist ulike fordelt, og det
er forholdsvis faa bygder, hvor der er mange gjeter, flest i amtets
indre bygder.
Gjetens melk bruges for den væsentligste del til ystning,
men den anvendte ystningsmaade siges at være forældet, saa
udbyttet bliver mindre tilfredsstillende.
Gjeten har oprindelig horn som oksen og sauen, men under
kulturen er dens horn, ligesom hos de andre drøvtyggere, delvis
blevet borte. Først bliver hornene misdannet, siden bliver gjeten
kollet Ved salg af kollede avlsdyr har man søgt at faa hornene
bort. Der forekommer hornede og kollede gjeter om hinanden.
Gjeten er oprindelig enlet, blaaskimret eller brungul affarve;
men som andre husdyr er den delvis blevet affarvet, saa den kan
blive ganske hvid.
En voksen gjet veier mellem 50 og 60 kg. Dens
gjennemsnitlige melkemængde kan ansættes til 300 kg., men den kunde
med bedre udvalg og bedre stel bringes op i 4 å 500 kg.
Gjeten er mange fjeder et meget nyttigt dyr. Dens
nøisonf-hed, haardførhed og evne til at hente sin næring paa de mest
uveisom me havnegange sætter den istand til at leve godt og give
avdraat paa steder, hvor hornkvæg ikke kan komme, og selv
sauer vilde friste en meget kummerlig tilværelse. Paa grund af
gjetens nøisomhed med hensyn til vinterfoderets kvalitet regnes,
at 15 gjeter kan fodres med samme fodermængde som en ko.
Det er dog ikke godt muligt at opstille en gyldig sammenligning,
da der til gjeten bruges mange fodersurrogater, som for hornkvæg
intet værd har.
Gjeten gjør undertiden skade paa ungskog, og hvor den ellers
kan komme til, og er derfor omtrent afskaffet mange steder.
Slagtevægten for gjet regnes til 18 —24 kg. Afdraatten regnes til 16
fl 24 kr. og derover foruden killingen. Killingen fødes almindelig
i marts, den patter i begyndelsen sin moder; naar dyrene om
vaaren kommer paa græs, skilles den fra moderen og maa siden
hjælpe sig selv.
Gjeten har faaet nøie sig med det skrapfoder, som ingen
andre vilde have.
26 — Sondre Bergenhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
