Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
■137
Husbygninger. I ældre tid var stuebygningen en rør/stue,
røykstova, ljorestova. I de ældste røgstuer brændte ilden midt
paa jordgulvet paa en stenlægning her, paa aaren eller aren,
oldnorsk arinn. Røgstuen var da en årestue. Røgen steg op under
taget og ud gjennem en aabning her, ljoren, hvilken kunde lukkes
med en ramme overspændt méd en gjennemskinnelig hinde, skjaa,
f. eks. mavehinden af en ko. Der var ikke vinduer i røgstuen,
men lyset faldt ind ovenfra gjennem ljoren eller gjennem den
gjennemskinnelige hinde, naar skjaaen laa over.
Disse røgstuer med are blev afløst af røgstuer med røgovne,
røgovnstner, medens de paa Østlandet blev afløst af peis eller
lysovn tned pibe for røgen.
Den brug af røgovne, som afløste årestuen, antages indfort
af Olav Kyrre (1067—1093). De betegnede i sin tid et
fremskridt. Der blev bedre plads i stuen, naar ildstedet kom i hjørnet,
man kunde ombytte jordgulvet med et trægulv, opvarmningen
blev jevnere og holdt sig længere, medens luften i årestuen kun
holdt sig varm, saalænge ilden brændte.
Røgovnen var muret af sten, ofte mandshøi, tildels over
1.5 m. lang og næslen ligesaa bred paa forsiden. Den stod i et
stuehjørne.
1 årestuen var der overflødig lufttræk og frisk luft hele
dagen, da det i det høieste var om natten, at ilden var slukket og
ljoren lukket.
Men denne overflødige lufttræk i årestuen medførte den
ulempe, at der blev en saa ujevn varme,’ saa man kunde fryse
paa den side, som veudte fra ilden, i samme stund som man
havde det for hedt paa den anden side.
Efter ildingen i en røgovn laa der gloder og ulmede paa
gruen, og uddunstningerne under menneskenes ophold maatte
beholdes i stuen, naar man skulde have nytte af røgovnen som
bræudesparende. Aabnede man ljoren for at slippe kulosen og
kvalmen ud, saa slåp man en del af varmen ud.
Paa grund af en brand i 1775, foranlediget ved en røgovn,
forbød en kongelig befaling bønderne i Norge at bygge huse med
ildsteder uden røgpibe. Budet sigtede til de vestenfjeldske bygder,
hvor man vilcte have bønderne til at indrette sine stuer med peis
eller skorsten som paa Østlandet.
Budet om peisers oprettelse blev ikke overholdt, da bouden
nødig vilde skille sig ved røgovnen. Ved kgl. resi. af 28de mai
1802 blev det reskript, der forbød røgovne, hævet.
I midten af det 18de aarhundrede var vinduer sjeldne paa
Vestlandet. Omtrent aar 1750 beretter dr. Erik Pontoppidan,
biskop i Bergen, om bøndernes huse i Bergens stift, at de var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
