Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 490
SØNDRE BERGENHUS AMT.
tusenfryd bellis perennis) og spansk kjørvel (myrrhis odorata), som
begge har mange voksesteder i Hardanger og amtets kystegne.
Fjeldenes flora. Paa de lavere fjelde ude ved kysten er
floraen i høieste grad ensformet; og fattig er den ogsaa paa
fjeldene omkring Folgefonnen. Xoget rigere er den paa Voss og i
Køldalsfjeldene, hvor flere af vore fjeldvækster har sine
sydgrændse hos os; men den rigeste fjeldflora i amtet findes paa
fjeldene øst om Sørfjordeu og de inderste arme af
Hardangerfjorden. •
Naar man har overskredet grændsen for de kuldskjære
lovtræer, kommer man op i den subalpine region. I den nedre del
af denne findes endnu furuskog, men ov.er furuskogens grændse
er der et belte af birkeskog, indtil endelig ved birkegrændsen al
skogvækst slutter.
Fnrugrændsen angives af Chr. Smith 1817) at ligge 626 m. o. h.
under Folgefonnen. Fra Hardangervidden foreligger nogle maalinger
af furu- og birkegrændsen af 1 Ville (1877). I Sysendalen gaar
furuen nu ikke høiere end til Garen, 720 m. o. h. Birkegrændsen
ligger her ved broen over Leira, ovenfor Instestølen ved 924 m.;
paa Grønnuten ved 953 m. og paa Bjoreidalsnuten ved 937
m. o. h. At trægrændsen i fortiden har ligget høiere end nu,
sees af de i torvmyrene ovenfor den nuværende trægrændse
forekommende trærester. Saaledes er der af -4. Dal endog fundet
rester af furu paa Hardangervidden ved Nordmandslaagen i en
høide af mindst 1 264 m. o. h.
I de subalpine skog- og fjeldlier kan plantevæksten være
særdeles frodig, men rig paa sjeldne arter er den ikke. 1 disse
frodige lier er græsset stundom mandshøit; her vokser den giftige
stormhat eller tyrhjelm, i Eidfjord kaldt lusarot (aconitum
septentrio-nalé) med de store, haandformig delte blade og den hoit
opra-gende klase af blaa blomster. Denne plante skyr kystfjeldene;
den findes næsten udelukkende i de indre fjeldegne. Det ytterste
sted den er fundet i Hardanger er paa skraaningen af Torefjeldet
i Øistesø. 1 de indre dale i Hardanger vokser den paa flere
steder, saaledes i Granvin over mod Ulvik og i Eidfjord. I de
trange dale, Simadalen, Hjelmodalen og Maabødalen er den hyppig.
Ved sit staselige udseende og sin giftighed ligner tyrhjelmen
rævebjelden (digitalis purpurea). Disse to planter viser et
eiendommeligt forhold, det er nemlig ligesom de erstatter hinanden;
thi der hvor den ene ophorer at vokse, begynder den anden.
Kun sjelden mødes de og optræder sammen. Et af de steder,
hvor de begge vokser, er Ose i Ulvik. Naar man her kommer
nedover gangstien fra Galden til Ose, er det iuteressant og
oplysende at forfølge deres gjensidige optræden. Man passerer belter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
