Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.eKSTLIVET.
497
sildre (s. oppositifolia), de hvidblomstrede saxifraga rivularis,
cæspi-tosa og cernua, endvidere renblomst og dvergsoleie, fjeldskrinneblom
(arabis alpina), cardamine bellidifolia, alsine biflora, cerastium
trigy-num, fjeldsmelle (silene acaulis), fjeldtjæreblom (viscaria alpina), to
mjølke-arter epilobium lactiflorum og anagallidifolium og trefingerurt
(sibbaldia procumbens).
Paa Finsefjeldene er floraen temmelig artrig. Endel
fjeldplanter har her en isoleret forekomst inden amtet. Dette er
tilfælde med 2 former av den lille bregne marinøkkel (botrychium
lu-naria *boreale og *lanceolatum), den lille fiolette søte (gentiana tenella),
sivstar (kobresia caricina) og draba fladnizensis.
Af fjeldene synes Finsehangen (1 462 m.) at have rig flora,
idet et stort antal arter er fundet her. I de nedre dele af fjeldet
findes endnu lidt buskvegetation med vidjebeltets almindelige arter,
som hvidgraavidje (salix glauca), men især myrvidje (s. lapponum) og
uldvidje (s. lanata) og den friskt grønne art salix myrsinites og her
og der lidt ener (juniperus communis).
Dvergbirk er ikke iagttaget paa de nærmeste fjelde
omkring Finse.
En del subalpine planter forekommer ogsaa paa de nedre
dele af fjeldsiden, saaledes bregnen polypodium rhæticum; desuten
men sparsomt gjeterams (epilobium angustifolium) og enghumleblomst
(geum rivale), medens skogstorkeneb eller sjauskjera (geranium
silva-ticum) kun optræder paa sydheldningen af fjeldet, likesom
for-glemmigei (myosotis silvatica). Hist og her sees kvanne (angelica
arch-angelica), guldris (solidago virgaurea) og rød pragtstjerne (melandrium
silvestre). Fremdeles kan nævnes syre (rumex acetosa) og rypebær
(arctostaphylos alpina), blaabær, multer, skindtryte og tyttebær,
skogstjerne (trientalis europæa), den lille kraakefotligneude dvergjamne
(selaginella spinidosa) og marinøkkel (botrychium lunaria). Paa
sydsiden af Nordnuten findes ogsaa nogle andre subalpine planter,
saaledes baldrian, hvid soleie (ranunculus platanifolius), teiebær (rubus
saxatilis), taggbregne (aspidium lonchitis), miljegræs (milium ejfusum),
turt (mulgedium alpinum), hvidbladtistel (cirsium heterophyllum) melbær
(arctostaphylos uva ursi) o. a. Her er ogsaa voksestedet for de
to ovenfor nævnte sjeldne former af marinøkkel.
Paa de øvre dele af fjeldsiderne paa Finsehaugen (og andre
fjelde) er vækstlivet i det store og hele ensformigt, hvilket skriver
sig fra, at en eller anden i sig selv lidet iøinefaldende plante tager
herredømmet og optræder i tætte bevoksninger over større
strækninger. En saadan dominerende plante er sivarten juncus trifidus,
paa Finsehaugen f. eks. optræder den i stor mængde paa fjeldets
høieste parti. Naar det lider lidt ud paa sommeren, antager
denne plante en brunlig farve, der markerer sig skarpt fra den
øvrige vegetation og gjør sig gjældende, selv i landskabet. Paa
ü’2 — Sondre Bergeuhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
