Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 528
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Det er förste gang man paa Radøen faar nyttevirke af barskog,
som er vokset paa øen.
Paa Radøen er der en jevn, kraftig vekst i plantningerne.
Nordvesten er slem. Planterne er fleresteds sterkt brunet af
vinden.
Felterne i Manger præstegjeld,
Mjøs, plantet 1903—14
Haugland, » 1901 — 11
Nordanger, » 1900—13
Soltveit, > 1900—13
Askeland, » 1.900—05
er temmelig store felter, enkelte optil 300 maal i udstrækning.
Mauger har’lave heier, og paa vestsiden er temmelig veirhaardt.
Udmarken paa den vestre del af Radøen er mest optaget som
smaiebeite, saa det er i den lunere østlige Iyngbevokste del, at
fredskogfelter ligger.
I plantningerne var anvendt buskfuru, almindelig furu, skotsk
furu, lærke og gran, og lidt hvidgrau. Furu paa de mere
udsatte partier viser paa de ældre felter selvsagt tegn paa vindslid, er
gul og ribbet, medens den ved siden plantede buskfuru er lubben
og tæt. Paa de yngre felter er plantet buskfuru paa ryggene,
furu i sænkningerne og gran i de bedste, dyblændte østvendte og
beskyttede heldninger.
Af buskfuruen synes især den enstammede, pyrenæiske
form at slaa særlig godt til.
Den skotske furu er adskillig foran den norske furu i
veksten med de lange aarsskud og vidt udspærrede grene; om
den staar mod storm og tunge, bløde snefald, vil tiden vise. Dette
indførte træslag anvendes kun lidet i de senere aars plantninger.
1 Nor dan g er f eltet staar granen .paa dyb, god jord; dette felt
blir med tiden et af de bedste i bygden.
Plantningerne paa Holsnøen staar frodigt. Furuplanter fra
aar 1900 maalte 1908 fra 3 til 3.6 m. med topskud paa indtil
92 cm.s længde. Ogsaa granen trivedes paa de bedre jordflekker.
Holsuøs søndre del optages af en hel del felter, hvoraf
flere er ældre. Langelandsfelterne, beplantet i 1900—03, viste
en usædvanlig frodighed. Der var her anvendt de samme
træslag som paa Manger nævnt. Den skotske furu har her i 15 aar
vokset til længder paa en 6—7 m.
Paa Sotra, viser 2 ældre felter i Fjeld herred, færdigplantet
i 1900—03, tildels gode resultater; der er adskillig sur mark.
Paa Alvøen i Asko herred begyndte plantningsarbeider
allerede omkring 1860 og ved den tid kunde der ikke opdrives
skogfrø i Norge, og der blev forskrevet gran, furu og lærke fra
Hamburg. Der er nu store tommertræer af tvsk herkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
