Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 544
SØNDRE BERGENHUS AMT.
spilder andens veide-gavn, og femte bogs ellevte kapitel bestemmer
om fiskevand:
Alle fiskevand i alminding maa brngis af hver der haver
lod udi, og ikke til nogen i særdelished bortbygslis.
Senere er trods lovbogens bestemmelser indtraadt store
foraudringer i retten til almenninger. Kongen har nogle steder ved
salg eller paa anden maade afhændet sin ret til ålmenningen i
bygden, og da kunde bygden raade over kongens ret i ålmenning,
men brugsretten blev uforandret. Deslige almenninger blev bygde
almenninger. Kongen kunde afstaa sin ret til private, men
bøndernes brugsret blev uforandret, og da opstod det saakalde
privat-almenninger.
Noget af det, som har været bygdealmenning, er vel gaaet
over til sameie, overmaade meget er blevet privat eiendom, og
saa er der strækninger, høifjeld, som siges ikke at være i privat
eie, men som bønderne har brugt til beite, til fiskeri og jagt o. s. v.
Ikke alle bygdealmenninger er opstaaet derved at bygderne
kjobte eller indløste kongens overhoihedsret. Nogle er blevne
bygdealmenninger efter dom eller ved alders brug.
I Norge, der som omtalt i den ældste tid var meget tyndt
befolket, har vel paa mange enslig liggende gaarde kun brugeren
af den enkelte gaard hugget eller ladet hugge i skogen, og i
aarhundredernes løb er skogens egenskab af ålmenning glemt, og
den er gaaet over til eiendomsskog, hvilket kunde ske saa meget
lettere, som der ikke i ældre tid var andrej der kunde have
fordel af at bruge skogen.
Norske Lov forudsætter, at man ved hævd kan erhverve sig
stykker af ålmenning til privat eie, hvis det, som ovenfor berørt,
bevises, at det er mere end 30 aar siden den er skilt fra ålmenning.
De rettigheder, som bygdens folk har i almenningerne, er
efter loven meget udstrakte: ret til beite, sætre, skogmaterialer,
jagt, fiskeri, og derhos til al anden brug af almenningerne, som
de har havt fra gammel tid. Kongens eller statens ret, som först
kommer i anden række, bliver da efter loven kun det, som bliver
tilovers, naar bygdens behov er tilfredsstillet. I almenningerne og
rettighederne der ligger spiren til mangfoldige retstvistigheder.
«Saa skal ålmenning være, som den har været fra
gammel tid,» heder det, men bestemmelsen er ikke altid overholdt.
Ved almenningerne tænker man nu oftest paa det
skogdæk-kede land, hvor bygdelaget har brugsret, men ålmenning betj’der
land, som bruges i fællesskab, eller overhovedet hvad der ligger
til fælles almindelig benyttelse for et større eller mindre
samfund ; saaledes er ogsaa fiskevande ålmenning, og ved kysten var
ogsaa fiskeværene oprindelig ålmenning, og det skoglose land kan
være ålmenning som det skogbedækkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
