- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
554

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 554

SØNDRE BERGENHUS AMT.

til Nord-Europas granskoge, samt birkemusen, en steppeart, der
har holdt sig som en afsondret stamme i Dovretrakterne.

Det er saaledes dé fleste norske pattedyr, som findes i Søndre
Bergenhus amt, og da dette naar fra kysten og helt op til
højfjeldet, holder der til indenfor dets grændser dyr som hjorten,
der tilhører de tempererede egne, og renen og fjeldræven, som
holder til i højfjeldet med det barske klima.

Bjørnen (ursus arctos), som i tidligere tid ikke synes at have
været særlig talrig i amtet, er nu næsten forsvundet. Det heder,
at den nu og da, med store mellemrum, er iagttaget i Skaanevik.
Ulvik og Voss.

Imellem 1846 og 1865 blev der skudt mellem 11 og 18
bjørne i hvert 5-aar.

Som den senere meddelte tabel vil vise, blev der i femaaret
1846—50 skudt 11 bjørne i amtet. Efter 1876 er der i intet
5-aar skudt mere end én bjorn i amtet, og den sidste bjørn blev
skudt i 1905 paa gaarden Djønne i Hardanger.

Det er ikke urimeligt, at bjørnen inden forholdsvis kort tid
vil kunne helt forsvinde af landets dyreverden.

Bjørnenes antal er ringe og stadig i aftagende.

Det bor erindres, at den præmie, som betales for voksne
rovdyr, nu tildels kun er en brøkdel af værdien af deres skind,
saa jagt blir nok drevet paa rovdyrene for skindets skyld, om
end præmien ophæves.

Stedsnavue som Bjørnebøle i Kvinnherred og Hiksdal (d. v. s.
Hiösdalr) i Fjelberg er vidnesbyrd om, at bjørnen havde hi paa
disse steder; gaardnavne begyndende med Bjorn- er der en række
af spredt over hele amtet, og de fleste af disse ansees at
indeholde dyrenavnet bjorn.

Hvor almindelig bjørnen tidligere var, ser man deraf, at der

1 de 5 aar 1733—37 fældedes 14 bjørne i Ullensvang. I de
følgende 5 aar 1738—42 fældedes ligeledes 14 bjørne. I 1750
fældedes der 6 og i 1751 4 bjørne. I 1780 blev der skudt 4
bjørne i Røldal i en uge, og i 1783 skjød en mand paa Buer

2 bjørne paa samme dag.

Ulven (canis lupus) er udryddet i amtet; i tidligere tid liar den
— som i det hele i det søndenfjeldske Norge — periodisk været
talrig. I slutten af 1500-aarene var der saaledes en ulveperiode
med en paafølgende nedgang; i begyndelsen af 1700-aarene viste
ulvene sig paany og blev talrige henimod aarhundredets midte,
og gjorde stor skade paa husdyrene; men i slutten af
aarhundredet blev de igjen sparsomme. Omkring 1825 var der atter en
kort opblussen; men siden femaaret 1866—70, da der blev skudt
to ulve, vides ingen ulv med sikkerhed skudt i amtet. Enkelte
vandreindivider (fra Rørosstammen) har dog antagelig vist sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free