- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
616

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 SØNDRE BERGENHL’S AMT.

af husfliden. Hardanger har længe været bekjendt for sit
udmærkede øl, og øllet paa Voss var ogsaa godt.

Brændevinsbrænding dreves i 1820-aarene og senere især i
Hardanger; i Søndhordland var kun enkelte brændevinskjedler

i gang.

fvar Aasen skriver i 1843, at i arbeide og kunstfærdighed
staar vossingerne paa et høit triD, og udmærker sig tildels
fremfor alle de øvrige bergenhusinger. Man træffer her ikke alene
almindelige haandverkere og arbeidsmænd, men ogsaa udmærkede
tegnere, signetstikkere, urmagere, ja endog orgelbyggere.

Voss er en gammel husflidsbygd, og før i tiden reiste
overalt i landet — foruden skræppekarerne — en hel del vossinger
med ljaaer, vævskeer, gjørtlerarbeider, uldkarder, bjelder, vadmel,
knive etc., som var tilvirket hjemme og solgtes paa denne maade.
Nu er dette forbi.

Tidligere tilvirkedes paa øerne i Nordhordland og andre
steder fiskegarn. Fiskegarnstilvirkningen for fremmed regning
betegnede strilerne selv med «leigehamp».

I femaar8beretningen for 1856 — 60 heder det: «Denne
tilvirkning antages i Hamre præstegjeld at indbriDge aarlig omtrent
1000 spd., i Manger antageligvis et endnu større beløb.»

Nordover har denne industri udbredt sig over Lindaas.

Udtrykket «leigehamp» har hensyn til kjøbmanden. I
Bergen fik man hos kjøbmanden en \og hamp at virke og med
det samme en tønde korn at leve af. Det er da som en «leige»
eller kredit, og hampen skulde leveres tilbage i tilvirket stand,
spundet og tvundet og bundet enten til vaarsildgarn eller
sommer-sildnot, brislingnot o. s. v. Eftersom garnet bindes grovmasket
eller finmasket, er betalingen mindre eller større, 3, 31 4 spd.
for en vog hamp.

Tvindingen foregik ikke altid med spinderok, men ofte med
den oldtidsmæssige «haandsnelde» ; traaden hang over en
jernkrog i loftsbjelken, og snelden, som hang ned mod gulvet, sattes
i sving ved at dreies mellem hænderne. Men paa sine steder
havde man ogsaa «tvinderokke» med 5—7 spindler eller snelder,
og et stort hjul til at sætte dem i bevægelse, en indretning, som
brugtes ude paa aaben mark, i godt veir. Dette ansaaes for en
stor forbedring i driften, som først er indfort i den nyere tid.

Arbeidet krævede taalmodighed og øvelse i at arbeide
hurtig; især under spindingen skulde der faaes af en vog hamp et
vist og nøie bestemt antal alen af bundet garn eller not med et
vist antal masker paa alnen, hverken mere eller mindre, — ellers
slog kjøbmanden af paa betalingen.

Fortjenesten var yderlig liden. Der regnedes f. eks. 4—5
skilling for at spinde en mark hamp, hvilket vistnok kun gav en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free