Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hl’SFLID OC, INDUSTRI.
627
vis afgift til kronen og paase, at intet krudt eller salpeter solgtes
til fremmede.
Allerede i 1631 sprang imidlertid krudtmøllen i hiften. Den
der staaende rugmølle brændte ogsaa.
At Alvøen havde krudtmølle allerede i aaret 1631, kan sees
af Michel Hofnagels bergenske krønike, hvor det heder: «den
16de Aug. 1631 sprang Kruddmøllen paa Alføen i Luften, som
skede af Uforsigtighed ved Brygningen. Den der staaende
Rugmølle blev og opbrændt.»
I 1734 — samme aar Kongsberg fik sin krudtmølle —
oprettedes krudtverket paany af assessor Hanssen. I 1739 blev
stedet tilligemed andet af assessor Hanssens jordegods overtaget
som kongelig eiendom af det offentlige, men afhændedes snart
til Klaus Schram. Efter dennes død solgte hans enke i 1742
eiendommen til Kristoffer Garmann. Samme aar fik krudtverket
nye privilegier. Garmann solgte eiendommen til kjøbmand i
Bergen, Didrik Jansen Fasmer, i hvis families eie den senere har
været. Fasmer lod krudtmøllen, der atter var sprunget i luften
under hans formand, istandsætte ; der indtraf forskjellige uheld,
i 1768 brændte saaledes krudtmøllen paany, og udbyttet var kun
ringe, tiltrods for at møllen erholdt leverance til land- og
sjø-militæretaten. I 1770 gik Alvøen ved arv over til Didrik
Fas-mers brodersøn, Jan Henrikssøn Fasmer, der drev krudtverket
med held, ihvorvel møllerne «gik tidt i luften, som kostede
møie og fortræd»; i 1782 udvidede han anlægget med en
olje-mølle efter hollandsk mønster. Stedet overtoges i 1791 af Jan
Fasmers søn, Henrik, der 1804 i Rahbeks «Minerva» gav en
fremstilling av anlæggets historie. Af denne erfares, at
krudtmøllen paany sprang i luften et halvt aars tid efter at han hadde
overtaget den. «Men uheldet var mindre, især siden man har
bragt det derhen, at ingen folk under arbeidet behøver at
være nærværende i møllen, og denne kan standses naar
arbeiderne kan gaa deri». Derimod lod afsætningen meget tilbage at
ønske, da tropperne og fæstningen fik sit krudt sendt op fra
anlægget paa Fredriksverk ved Kjøbenhavn. Ved oljemøllen, der
sysselsatte fire arbeidere, produceredes aarlig 5—600 ankere olje
og 2 800—3000 voger oljemel af 800—900 tønder linfrø. I
1804 sattes en staaltraad mølle med tilhørende spigerhammer i
gang; men den maatte allerede 1817 nedlægges paa grund af
materialets dA-rhed. Et. tidligere anlagt salpeterverk, der havde
skaffet 800—1 200 pund salpeter aarlig, var blevet nedlagt 1799.
Men istedet for dette sattes nu igang en papirmølle.
Under og efter krigen i aarhundredets begyndelse maatte
driften indskrænkes, og i 1814—15 ganske nedlægges. Da den
gjenoptoges, foregik den en tid med tab. Efter Norges adskil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
