Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•♦>64
SONDRE BERGENHUS AMT.
trælast, deri saakaldte «skottelast», fordi skotterne hentede den i
egne fartøier.
I Bergenhus lens regnskaber fra 1518 og 1519 omtales skotske
skibe, der vistnok havde indtaget trælast i Søndhordland. Ifra
1567 til 1621 kom aarlig fra 32 til 64 skibe med en samlet
drægtighed paa ca. 1 500 til 2 700 læster til Søndhordland for
at hente tømmer. De fleste skibe var skotske, men ikke
faa tyske og nogle norske. Der var et toldsted ved Lervik
paa Stord.
I det syttende aarhundrede drev man inde i fjordene i
Hardanger en temmelig betydelig handel med skotterne. Denne
handel synes at være begyndt i det sekstende og vedvarede til
midten af det attende aarhundrede. Der var da et toldsted paa
Stord, Søndhordlens toldsted, der bestyredes af en tolder, som
boede paa gaarden Eldøen, hvor et nes endnu kaldes Toldernesset.
Senere ansattes der flere betjente, en kontrollør ved selve
toldstedet og to udhavnsbetjente, den ene paa Folgerøen i det
nordlige, og den anden i Tjernagelen i det sydlige indløb til
toldstedet. Dette toldsted forekommer allerede 1631, og
ind-traderne var i aarene 1647 og 1648 tilsammen 2 6331/« rdl.,
samt i 1650 til 1651 tilsammen 1 62974 rdl. Under toldstedet
var 36 saakaldte ladepladse, hvoraf de 32 var for trælast- og de
4 for hummerudskibning. Fartøierne klareredes ved toldstedet
uden at anløbe Bergen. I aaret 1731 ankom af udenlandske
fartøier 78 og i 1733 ligeledes 71, alene skotter til
tømmerlast-havnene, og til hummerhavnene alene hollændere, da al hummer
dengang udførtes i hollandske fiskefartøier. Trælasten bestod af
bjelker, bord og al slags smaalast; desuden udførtes, med
særskilt tilladelse, talg, skind, tøndestaver, tjære, trau og fiskevarer.
Ladestedernes rettigheder var hævdede ved langvarig brug, som
man i fortiden ikke havde modsat sig, da handelen egentlig
skulde være indskrænket til tømmerlast alene. Her var heller
ingen handlende. De fremmede skippere kjøbte og byttede varer
til sig af embedsmænd, gjæstgivere og bønder, som igjen paa
disse skibe fik korn, brændevin, tobak, klædesvarer m. m.
Efterhaanden aftog imidlertid handelen paa toldstedet. Toldindtraderne,
som i aarene 1719 og 1720 udgjorde aarlig henimod 4 000 rdl.
og i aarene 1721 til 1735 holdt sig imellem 2 000 og 3 000 rdl.,
faldt efter 1740 til imellem 1000 og 1500 rdl., enkelte aar til 800 ä
900 rdl. Da bergenserne var misundelige over denne handel,
og man klagede over smugling, over skogenes totale ruin m. m.,
blev toldstedet ved en plakat af 12te september 1753 tilligemed
de derunder hørende ladesteder fra 1754 hævet, og fogderiets
folk nødtes til at føre sine varer 10 ä 12 mil og længere for
at blive af med dem. Dog blev det fremdeles tilladt dem, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
