Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t EFOLKNING.
771
langt, før manden kom ud; rugsækken var forvandlet til sten.
Stenen sees i en husmur paa Kjærland og ligner nøiagtig en fyldt
sæk, og kaldes den dag idag for Rugasækken. Hulderfolket flyttede
fra Hulderhaugen paa Kjærland til Neseimshorgen paa Neseim.
Paa Hegland ved Oppeimsvatn paa Vossestranden boede
engang en mand, som hed Thorstein. Han var en navnkundig og
kunstfærdig mand og holdt venskab med hulderfolket. En dag
saa han en mængde med folk og fæ fare frem efter alle bakker
og lier. Til Hegland stevnede hele flokken og standsede rundt
omkring gaarden. Thorstein flk vide, at det var alle hulderfolk
fra Voss og Vossestranden, som var samlet, og mange af disse
kjendte Thorstein fra før. Alle hulderfolk paa Voss og
Vossestranden vilde vandre ud; men først vilde de tage afsked med
Thorstein, som altid havde været god mod dem. Nu vilde de
vandre ud af bygderne der, da folk var saa grove mod dem, at
de ikke kunde bo der længer. De vilde flytte til Valdres, og de
haabede at faa bedre dage der end paa Voss og Vossestranden.
Thorstein skjænkede da flere tønder øl til afskedsskaal, og siden
den tid« har der ikke været hulderfolk paa Voss og
Vossestranden.
Hulderslaat. Beretningerne om huldrens spil er mange, og
der kjendes mange hulderslaatter. En slaat kaldes
«Nøringaslaat-ten», og den spilles helst i brylluper. Den siges at «spilles paa
forstemt», da violinen er stemt anderledes end ellers, helst slig,
at kvarten er tre noder for lav. Instrumentet faar da en
underlig blød, klingende, halv vemodsfuld klang, forskjellig fra al
anden musik. Denne maade at stemme og stryge paa er
kommen fra hulderfolket, hvis musik altid gaar paa «forstemt».
En kone fra Garen i Sysendalen laa inde paa Storlien sæter
med kreaturene. En kveld saa hun et stort og staselig
brudefølge ride forbi. Der var musik og megen lystighed, og
spillemanden, som red foran, spillede en slaat saa vidunderlig vakker,
at hun aldrig havde hort magen. Hun lærte slaatten og sang den
siden for andre, som lærte at stryge den paa hardangerfelen.
Ola Mosefin fra Voss spillede den senere.
Erik Medaas i Granvin var i sin tid bygdens bedste
spillemand paa hardangerfele. Engang Erik gik opover fra
Granvin-vatn til sit hjem, fik han høre hulderfolket spille fele ’ lige ved
sig. Erik flk sin fele frem og lærte sig nogle af disse
vidunderlige slaatter. De er endnu den dag idag kjendte under navn af
Erik Medaas s hulderslaatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
