Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
1015
Bartholomens Yoet fulgte dette raad og seilede forelobig
bort samme vei bau var kommen. Han modte en mængde skibe,
efter en kronike endog hundrede, besatte med nordmænd,
formodentlig tilkaldte led ingsskibe fra Hordaland og Hardanger.
Røverhøvdingen havde kun 7 skibe og var sandsynligvis ikke
lidet underlegen, selv om de norske skibes antal var betydelig
overdrevet. Men vitaliernes udrustning og bevæbning var
sikkerlig meget bedre, og de norske ledingsskibe har sandsynligvis
været meget mindre end de svære tyske fartøier. Imidlertid
vovede nordmændene et angreb og var i begyndelsen heldige,
saa at de erobrede et af de tyske skibe og gjorde nitten fanger.
Mea da vitalierne atter gjorde et angreb, erobrede de to norske
skibe; de dræbte alle ombord og besatte dem med sine egne
folk. Ved et nyt angreb tog de atter to af de største norske
skibe. Kampens udfald synes dermed afgjort. Af de
tilbageværende norske fartøier blev mange borede isænk og sank med
hele sin besætning, andre kom paa grund og blev tagne af
tienderne, de øvrige søgte sin redning i flugten. Nederlaget var
fuldstændigt, og nordmændene havde lidt et overmaade stort tab
Alene ombord paa de fire store skibe skal der have været 300
mand; mange medlemmer af landets fornemste slægter blev
dræbte.
Vitalierne havde store, høibordede skibe, vistnok udstyrede
med for- og agterkasteller og store mers, hvor skyttere var
opstillet. De norske skibe var endnu de gamle ledingsskibe, og
de øvrige var vel ikke andet end store baade eller smaa jægter.
Fra sine høie skibskasteller kunde tyskerne skyde de norske
besætninger ned, da de var udrustede med bøsser og med
armbrøster.
Efter denne seier vendte vitalierne tilbage til Bergen efter
at have modtaget en forsterkning af ti skibe, som tidligere var
blevne tilbage i Wismar og nu kom efter. 1 Bergen vovede
ingen at gjøre modstand. Alle forsvarere flygtede, og byen laa
aaben. Vitalierne gik iland og ståk ild paa kongsgaarden og
bispegaarden, der tilligemed den største del af byen gik op
i luer.
Byen blev grundig plyndret.
Knut Alvssøn, der efter sin moder blandt andet havde arvet
det store Finne gods paa Voss, deltog i 1499 til 1502 i
svenskernes oprør mod kong Hans.
Han sendte brev til det hanseatiske kontor, hvor han
meddelte, at hans tjener Nils Jonssøn vilde komme til Bergen og
indtage kongsgaarden paa hans vegne, og naar han havde
indtaget Baahus, vilde han selv komme til Bergen og indtage denne
landsdel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
