Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
BERGENS BY’.
gamle børsbygning paa Bryggen revet, og bryggen udvidet paa
dette sted. Men i det hele blev Bryggen lidet forandret.
Da i 1899 det sydligste kvartal af Bryggen fra
Vetrlidsalmen-ning til Nikolaikirkealmenning skulde reguleres ved den nævnte
nordvestgaaende gate, Rosenkrands gate, og en lodret paa denne
gaaende gate, Lodin Lepps gate, blev de gamle gaarde paa denne
strækning, undtagen den sydvestlige, Finnegaarden, revet, og der
opførtes en række forretningsgaarde med gavlfaçader mod
Tyskebryggen. De til de gamle stuer hørende plattinger og
vippe-bommer med strandretten kjøbtes af havnevæsenet, og her blev
opført en kai med 34 m. afstand fra bygningerne.
Ved Bryggesporen er nedrevet tre gaarde, Brødregaarden,
Vetr-liden og Rotmansgaarden.
De gaarde, som endnu er bevaret, ligger mellem
Nikolaikirke-almenningen og Drægsalmenningen og heder fra sydøst mod
nordvest Holmedalsgaarden, Bellgaarden, Jakobsfjord, Svensgaarden,
Enhjørningsgaarden, Bredsgaarden, Buegaarden, Engelgaarden,
Søster-gaarden og Guldskogaarden.
Øvregaten hed i middelalderen «langstræti hit efra», eller
kaldtes kun strædet, fordi byen fra først af kun havde denne
ene hovedgate, bortseet fra veien langs bryggerne.
I Øvregaten laa flere kirker, hvilke for længe siden er jevnede
med jorden, undtagen St. Maria kirke. Trods de mange
forandringer har vistnok denne gate beholdt sin hovedretning helt
fra byens ældste tid.
Den endnu eksisterende bagergaard paa Øvregaten ovenfor
Nikolaikirkealmenning har i 475 aar fortsat med at bage brød, og
det var vistnok her, at Jørgen Hansen, lensherre paa Bergenhus fra
1514—23, lod hænge den tyske bager udenfor hans egen gadedør.
Øvregaten var oprindelig den vigtigste gate, men senere flk
Strandgaten større trafik. Den nordre del strakte sig fra
omegnen af Mariakirken til Buntelbo, men husene paa denne
strækning blev revet under krigen med Sverige 1643—44 af militære
hensyn. Fra Mariakirken til Sandviken var der ikke anden
adkomst end gjennem steile smug op til Stølen, og Øvregaten sluttet
op i sækkegaten Kroken.
Langs Tyskebryggen laa plattinger tildels i forskjellige høider.
Langs boderne eller gaardene var der en smal vei tildels paa
bolværk, men den var ingen egentlig kjørevei.
Slotsgaten fører gjennem Dræggen i Tyskebryggens forlængelse
over Drægsalmenningen til Fæstningskaien. I Dræggen blev en række
private haver indkjøbt til offentlig plads i 1888 og park
oparbeidet i 1889. Slotsgaten er en noksaa mørk gate med
spids-gavlede træhuse og med boder ned mod vandet mellem de hoper,
som gaar ind til gaten fra Vaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
