Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
BERGENS BY’.
ninger og prinsesser. Mange norske konger kronedes i den:
Magnus Erlingsson, kong Sverre, Haakon Haakonssøn, Magnus
Lagabøter og hans dronning samt sønnen Erik Præstehader.
Paa kirkegaarden holdtes thing, i dens sakristi eller skrudhus
holdt domkapitlet møte.
Østenfor kirkegaarden laa Biskopgaarden med talrige
bygninger og herberger.
I 1230 reistes der et Prædikebrødrekloster paa Holmens
nordside omtrent ved det nuværende Buntelbo.
Haakon Haakonssøn opførte den store stenhal eller
Haakons-hallen, landets største verdslige stenbygning fra middelalderen;
den blev første gang benyttet 1261 ved Magnus Lagabøters bryllup.
Den første Apostelkirke af træ brændte i 1207.
Den mellemste Apostelkirke, der antagelig laa paa samme
sted som den ældste, indviedes 1247, men toges ned i 1302, da
den nye Apostelkirke var færdig.
Den yngste Apostelkirke, opført af Magnus Lagabøter i
kongens have, laa nær den første gaard i byen ved sjøen i Dræggen
i kongens urtegaard. Den blev revet af Eske Bilde ca. 1530.
Der har saaledes været 3 Apostelkirker paa Holmen.
I den tid, da borgerkrigen rasede, fra Sverres fremtræden i
1177 til hertug Skules fald i 1240, berettes om begivenheder paa
Holmen, saaledes som senere omtalt i afsnittet om byens fortid.
Da Norge var bleven en provins under Danmark, søgte de
danske lensherrer paa Bergenhus at gjøre Holmen til et befæstet
slot. Allerede kong Haakon den gamle havde ladet opføre en
ringmur med to smaa kasteller om Kongsgaarden.
Da Kristian II havde forladt sine riger i 1523, men antoges
at skulle komme til Norge, vilde lensherre Eske Bilde styrke
befæstningerne.
Derfor lod han, som det heder i Bergens fundats, «bryde
udi grunn Kristkirken, som var domen, og biskopgaarden, og
alle kannikegaarde og provstegaarden, som var Apostelkirke, som
stod slottet altfor uær, paa det at, dersom der kom nogen oprør
eller forrædelse, de ikke skulde gjøre slottet nogen forhindring
af samme kirker eller gaarde, som vel havde været muligt».
Kun Haakonshallen, som stod udenfor slotsmuren, skaanedes.
Den kaldtes senere Langhuset, mistede sit tag og benyttedes
vistnok som fæstningsverk i det 17de aarhundrede. Den flk
senere pandestenstag med vindegavl og gjorde tjeneste som
kornmagasin.
Kun engang har Bergenhus faaet bruge sine kanoner i kamp,
nemlig under slaget paa Bergens vaag 12te august 1665 mellem
den hollandske og engelske flaade. Fredrik III havde aftalt den
skjændige plan med englænderne, at disse skulde faa bemægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
