Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
81
været forpligtede at holde den vedlige, og inden 24 timers forløb
under stor straf pligtskyldige at igjen opsætte den, naar den
enten af storm og uveir blev nedslagen eller af alder og
forraadnelse nedfaldt, og det for denne aarsags skyld, at de for længe
siden udi denne gaard havde udi en af deres spil røget et
menneske ihjel. Aar 1669 in majo lod kommandanten Cicignon den
forbedre med en liden skandse af sten omkring, og efterdi den
ikke vel kunde sees udi den yderste ende af byen mod Nordnes
og paa fjorden formedelst et høiere bjerg bagenfor samme, som
med sin skygge skjulte den, haver han endnu ladet sætte
lige-saadan en paa det høiere bjerg og derhos 12 skandsekurve,
des-ligeste noget bedre ned fire skandsekurve, som giver en sær
anseelse for dennem, som komme seilendes ind ad byen.»
Corfitz Braem omtaler 1673—74 fløien og de af oberst Cicignon
opførte skandser og siger om disse: «men til ingen nytte.»
Ogsaa borgermester Claus Fasting omtaler fløien i sin
«Bergens beskrivelse».
I 1733 var, efter Hildebrand Meyer, fløien faldt ned paa grund
af ælde og storm; men da kong Kristian VI og dronning Sofie
Magdalene i dette aar ventedes til Bergen, blev en ny fløi sat
op paa en privatmands bekostning.
I 1760 blev fløien atter ødelagt, da natten mellem 1ste og
2den oktober «torden slog udi tverstokken af fløien ret ved
naglehullet, hvor den vendte sig, saa at der endog kom ild udi
toppen af stagen, hvoraf dog ikke blev brændt mere end omtrent
en alens længde, da det øvrige af stagen blev staaende tilbage».
I juni 1761 blev en ny fløi reist, bekostet af byen. Fra
denne tid af har kommunen overtaget vedligeholdelsen.
I 1817 maatte fløien igjen erstattes med en ny, der bestod
af et «stort mastetræ med en bevægelig tverbjelke». «Faa reisende,»
siger Sagen og Foss i 1824, «besøger Bergen uden at skjære deres
navn i den. Den nye fløi er allerede ganske oversaaet med
ud-skaarne navne, ja i selve klippen findes navne indhugne.»
Allerede i 1841 blev det nødvendigt at anskaffe en ny fløi.
Men for at faa en, der bedre kunde trodse tidens tand end de
tidligere fløie af træ, blev denne gang stangen gjort af jern og
blot tverstokken af træ, hvorved man flk en standhaftigere
veir-hane.
Byen har en anden «veirhane», Sandviksfløien, som dog ikke
er saa gammel og berømt som dens kollega paa Fløifjeldet, idet
den blev reist paa Sandviksfjeldet omkring 1835; da den var
bleven affældig, samledes bidrag til en ny fløi, der blev sat op
29de september 1879.
«Fjeldet» (Fløifjeldet), siger Hildebrand Meyer, «har havt den
ære, at tvende konger af den oldenborgske stamme have besteget
6 — Bergens by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
