Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
89
Disse moder har hurtig fundet vei til Norge, og
grundlæggeren af Bergens by og hans hofmænd har efter vore begreber
havt en latterlig klædedragt.
Fra Sigurd Jorsalfarers og Øistein Magnussøns tid.
Det varer noksaa længe, henimod 40 aar efter anlægget, før man
atter hører noget om Bergen og byens handel. Byen omtales i
den tid, da Sigurd Jorsalfarer (1103—30) og Øistein Magnussøn
(1103—23) var konger.
Sigurd Jorsalfarers tog til det hellige land i 1107 udgik
efter Morkinskinna fra Hordaland, og da maaske fra Bergen.
Sigurds broder Øistein Magnussøn fortsatte sin farfaders Olav
Kyrres arbeide med bygninger i Bergen. Det heder hos Snorre,
at kong Øistein havde gjort meget nyttigt i landet, medens
kong Sigurd var paa sin færd. Han grundlagde Munkeliv paa
Nordnes i Bjçrgyn og lagde meget gods dertil; han lod der
bygge Michaelskirken, den herligste klosterkirke af sten; han lod i
kongsgaarden bygge Apostelkirken, en trækirke. Der lod han
ogsaa bygge den store hal, det herligste træhus, som var bygget
i Norge.
Det var paa det dengang neppe synderlig bebyggede
Nordnes, at Øistein opførte den saakaldte St. Michaelskirke, og traf
foranstaltninger til i forbindelse med kirken at indrette et
benediktinerkloster, det senere Munkeliv, Münkalif, som det i daglig
tale kaldtes. Om Øistein flk klostret fuldstændig indredet, er
tvilsomt. I den ældste sagabearbeidelse, hvor Øisteins
foretagender under Sigurds fravær omtales, heder det, at han lod
bygge Michaelskirken og skjænkede gods til et munkekloster der,
og paa et andet sted, hvor der berettes om en samtale mellem
kongerne i deres senere aar, at Øistein «lod Michaelskirken gjøre
og satte der et munkekloster». I sagaerne omtales denne stiftelse
ikke før i 1135, nemlig hvor der tales om, at Harald Gille lod
biskop Reinald af Stavanger hænge ude paa Holmen. Den
nævnes her kun som «Michaelskirke», uden at der nævnes noget
om munkene.
Aarsagen, hvorfor kirken viedes til St. Michael, var dens
beliggenhed paa en høide; thi bjerge, høie og huler sattes i
forbindelse med St. Michaels dyrkelse; derfra skriver sig saa mange
«St. Michaeisbjerge» (Mont St. Michael) og Michaeishuler. I
Norge saaledes Michaelskirken paa Slotsbjerget i Tønsberg og
Michaelskirken, som er en hule ved Norsjø i Telemarken.
De ældste pavelige beskjærmelsesbreve i klostrets brevbog
er udstedt af pave Eugenius den 3dje januar 1146. I denne
nævnes en abbed Orm og de øvrige brødre, saa konventet var
fuldstændig organiseret. Kong Øistein bar vistnok truffet foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
