- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
120

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

BERGENS BY’.

søgningerne haardt, fordi de havde gjort oprør og dræbt hans
sysselmand.

Imidlertid var kong Magnus kommet fra Danmark, drog til
Viken og vestover. I Karmsund fik han efterretning om Sverres
reiser af fragtemænd, der kom fra Bergen. Han sendte da to
mænd op til Bergen, og de kom tilbage dagen efter med den
besked, at tre af birkebeinernes skibe under anførsel af
Svinepeter laa i byen. Magnus bød da sine mænd at tage tjeldene
ned og skynde sig afsted. Seilene heistes og desuden brugtes
aarer, thi vinden var svag sidevind, og det regnede. Kong
Magnus-selv styrede «Skeggen», Orm kongsbroder «Skjoldmøen».
Nikolas Kuvung «Erkesuden» (en tyvesesse, som han havde
faaet af erkebiskopen), Munan Gautssøn «Reinen» og gjæsterne
havde «Mykle-Fløiet», et stort østfarerskib. Da de kom et
stykke paa veien, begyndte det at kule sterkt; paa Munans skib
gik masten af og slog en mand ihjel, og kongens skib satte
svært. Torsdag den 14de juni ved midmundetid (omtrent
kl. halv 2) seilede kongen ind paa Vaagen og lagde til ved
bryggerne, hvor hans mænd øjeblikkelig sprang op.
Birkebeinerne, som ikke havde hørt det mindste til Magnus, for
forfærdede hid og did; allesammen søgte de ud af byen og op i
fjeldet, hvor det snart var ganske rødt af deres skjolde; men
heklungerne flk dræbt tredive af dem, dels i, dels ovenfor byen.
De tog i hast klæderne af dem og lod kroppene ligge nøgne
efter; Magnus forbød udtrykkelig at begrave dem, før han kom
tilbage igjen, da det, som han sagde, passede sig bedst for detn
at ligge der til ravn og hund. Svinepeter undkom. Magnus
havde til hensigt at opsøge og gjøre det af med Sverre, medens
denne laa inde i Sognefjorden og ikke kunde undslippe. Derfor
havde han ikke lang tid at spilde. Han lod straks blæse til
things og sagde, at han der i byen ventede den samme hjælp
af indbyggerne, som de før altid villig havde ydet baade hans
fader og ham; her var desuden hans stadige hjem, saalænge
han sad i fred og ro. Nu agtede han at opsøge Sverre og prøve
en dyst med ham; naar det var gjort, tænkte han at komme
tilbage til byen og bringe fred og glæde med for alle. Disse ord
besvaredes med ivrige bifaldsraab. Derpaa lod kongen blæse til
afseiling og forlod havnen endnu samme aften med den hele
flaade, undtagen gjæsteskibet, som var kommet paa grund ved
fjæren og ikke kom af før nd paa natten. Man lagde mærke
til og betragtede det vistnok som et slemt varsel, at kongens
skib ved udseilingen var saa tæt besat med kraaker, at næsten
hvert eneste taug var bedækket af dem.

I slaget ved Fimreite i Norefjord i Sogndal den 15de juni
1184 vandt Sverre en fuldstændig seier over Magnus Erlingssøn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free