- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
137

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

137

sin hest efter ham og traf ham endelig saa eftertrykkelig med
sin kesje, at han faldt død til jorden.

Efter denne seier vendte birkebeinerne tilbage til byen og
borgen, men baglerne blev forsigtigere end før og indlod sig
ikke oftere paa at lege; i det hele kom de sjeldnere i land.
Biskop Nikolas og hans afdeling lagde til ude ved Tøluholmenr
Kristiansholm. Han lod den rydde, og et telt slaa op der, i
hvilket han sang messe, idet han sagde, at han vilde opføre en
stenkirke der og gjøre den til den fornemste i stiftet. Dette
sagde han vel især for at ærgre biskop Martin, der endnu var
Sverre tro, og holdt messe for ham og hans folk, trods
bansæt-telsen, hvorover paven senere udtrykkelig tilkjendegav sin
mis-nøie. Nogle af baglernes skibe laa ved Nordnes, andre længer
sydlig (det vil sige nærmere Sydnes). Birkebeinerne vovede sig
hyppigere ned til byen end før og var der længere stunder ad
gangen. De gjorde ogsaa ofte streiftog op i landet for at skaffe
sig levnetsmidler, uden at baglerne søgte at hindre dem;
sunn-horderne og hardingerne, siger sagaen, fandt just ikke, at
birkebeinerne sopede med lempe om deres tun, og de fik nu
und-gjælde for, at de havde udredet leding til baglerne. De sendte
bud til baglerne, at det var deres pligt at forsvare dem og deres
buskap, men baglerne svarede, at de ikke kunde passe paa deres
kvæg, uden de vilde drive det ned til dem. Det gjorde bønderne
og drev en hel mængde naut ned til Laksevaag paa den anden
side af Puddefjorden, hvor en del af baglerhæren nu lagde hen.
Men en nat brød Sverre op fra borgen med en del paalidelige
folk, stevnede først op tilfjelds og derfra langs høiderne ned
til Aarstad, samt videre langs Aalrekstadvaagen
(Lungegaards-vandet) og Puddefjorden hen imod Laksevaag for at prøve at
faa fat paa fæet. Han havde skaffet sig underretning om, hvor
vagten stod, og sendte 6 mænd forud for at dræbe eller fange
vagtmændene. Da de kom derop, fandt de to mænd; den ene
sov, den anden var vaagen; de satte straks sine spyd i dem
begge, og den sovende døde uden at give en lyd fra sig, men
den anden skreg høit, da spydet gik igjennem ham. Baglerne
hørte skriget og spurgte, hvad der var paa færde; men en af
birkebeinerne svarede, at det var spøg og løier, og med dette
svar lod baglerne sig nøie. Hine 6 mænd vendte nu tilbage ’til
kongen, som roste dem for deres raskhed. Han sneg sig nu
med sine folk saa sagte hen til baglerne, at disse intet mærkede,
før birkebeinerne drog op skibene under dem. Mange af dem
blev dræbte, inden de kunde sætte sig til modværge. De bagler,
der laa længer borte, hørte vaabenbraget og vilde komme sine
kamerater til hjælp, men saa snart de var komne iland, styrtede
birkebeinerne ind paa dem og drev dem tilbage. Mange af dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free