Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
BERGENS BY’.
hele skare at flygte, og Erling selv saavel som Thorfinn blev
reven med. Da de paa flugten kom forbi Mariakirken, spurgte
Thorflnn, om det ikke var bedst at løbe derind. Erling svarede
ikke, men ilede videre. Thorflnn derimod tilligemed en hel del
birkebeiner, der nødtvungne havde maattet gjøre tjeneste i
baglernes hær, løb derind, og da Haakon jarl i spidsen for sine
mænd kom ned paa kirkegaarden, strømmede de alle ud til ham,
medens Thorflnn blæste i Andvaka, saa det var en lyst at høre,
og det gjenlød i hver stenvæg. Thorflnn selv og hine birkebeinere
havde vistnok aftalt at flygte og derved bringe forvirring og
skræk i baglernes hær. Hele baglerhæren styrtede nu i vild
uorden ned om Laurentiikirke for gjennem den saakaldte
Mykle-gaards port og gaardsrum at komme ned til bryggerne.
Myklegaarden laa mellem Laurentii- samt Mariakirken og
bryggerne. Den havde, som alle gaarde, gjennemgang. Veien
omkring den og ned ad Mariakirkens ålmenning maa have været
spærret af birkebeinerne. Laurentiikirke laa et lidet stykke
norden-for Mariakirke.
I den trange port blev trængselen saa stor, at den ene
styrtede over den anden, saa der dannede sig formelig en dynge af
baade levende og døde, der spærrede indgangen. Filip jarl kløv,
blødende af 11 haarde saar, op over selve dyngen, gjennem
husene, ned i gaarden og slåp med nød og neppe ned til bryggerne.
Imidlertid var høvdingerne Thord Dokka, Benedikt af Gumanes
og Gunne lange faldne paa kirkegaarden. Birkebeinerne vilde til
at hugge løs paa dem der laa i dyngen, da en maaske af
medlidenhed raabte: «Hug ikke, det er vore folk iblandt!» De holdt
da inde et øieblik, og derved flk mange af baglerne tid til at
komme paa benene og slippe bort. De styrtede alle ned til
skibene og skyndte sig ombord; birkebeinerne kom efter dem og
greb fat i landtaugene for at hale skibene til sig. Baglerne
værgede sig fortvilet, og paa begge sider brugtes alle de vaaben,
som var forhaanden; omsider lykkedes det baglerne at faa hugget
taugene over og slippe bort fra bryggerne, dels ud paa Vaagen,
dels over til Munkebryggen, idet de opfiskede dem af sine
kamerater, som havde søgt frelse ved at styrte sig i vandet, og siden
ligeledes tog de andre ombord, der havde flygtet ad den anden
kant ud af byen.
Baglernes folketab maa have været stort; men seiren blev
uden nogen nytte for birkebeinerne; thi det lykkedes baglerne
under flugten fra Bergen at tilføie dem betydelig skade. De
roede nemlig ikke ud af leden, men nordenom Hordvik ind i
Arnefjorden. Da deri vagt, birkebeinerne havde efterladt, saa
den fiendtlige flaade komme, hug de straks fartøierne læk og
gjemte sig i skogen, men i hasten havde de ikke hugget hullerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
